Delvis koloreret tegning opklæbet på et albumblad. ”En fyrste med hoffolk i et landskab”. Tilskrevet Muhammad Qasim
Iran, Isfahan; ca. 1650
Tegning: 22,9 × 13 cm
En fyrste sidder under et træ omgivet af en række ældre hoffolk, to musicerende unge kvinder samt en flok unge pager. På den anden side af en lille bæk sidder også en gammel mand med en opslået bog, hvor står: ”Oh Gud, tilgiv dem med et lydigt hjerte” – måske en lidt bitter kommentar til selskabets drikkeaktivitet.
Fyrsten er med stor sandsynlighed shah Abbas 2. (1642-66), der var en af Abbas den Stores mest duelige efterfølgere, selvom han – som mange af sine fæller – havde stærk hang til alkohol.
Den smukke tegning, med personernes tunge, let melankolske øjenlåg, er utvivlsomt udført af kunstneren Muhammad Qasim.
Udlånt til udstillingenSkeive ornamenter
Nasjonalmuseet, Oslo, Norge28. november, 2025 - 15. marts, 2026
Inv. nr. 154/2006
Publiceret i:
Kjeld von Folsach: For de Udvalgte Få: Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Louisiana, Humlebæk 2007, kat.nr. 90;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, kat.nr. 51;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, fig. 30, s. 87;