Davids Samling

Februar nyhedsbrev 2023

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Februar byder på fotoudstilling, vinterferie, omvisninger og foredrag

Et værk fra særudstillingen med Claus Rohlands billederEt værk fra særudstillingen med Claus Rohlands billeder

Claus Rohland
Kun den rejsende er fremmed
Fotografiske indtryk af Mellemøsten

Journalist Sami Kleit har anmeldt udstillingen i Weekendavisen, Kultur, den 13. januar, med overskriften ‘Fugtige minder’, hvor anmelderen slutter: “Man føler også magi, når man hengiver sig til fotografiernes surrealisme. I drømmesynet mødes orientaleren og europæeren i den menneskelige erkendelse at have tabt til tiden. Når først tiden har lagt sit slør over vores minder, er vi alle fremmede”.

Læs hele anmeldelsen her og læs om udstillingen her.

Vinterferien i uge 7

Miniature, "Khusraw betragter den badende Shirin", detalje. Indien, Deccan, Hyderabad, ca. 1720-40Miniature, "Khusraw betragter den badende Shirin", detalje. Indien, Deccan, Hyderabad, ca. 1720-40

Omvisninger for hele familien

TIRSDAG 14. FEBRUAR • 13.00
Løver, der brøler, og tigre, der kradser
ONSDAG 15. FEBRUAR • 13.00
Smykker, der glitrer, og våben, der skinner
TORSDAG 16. FEBRUAR • 13.00
Der var engang … – farverige fortællinger og spændende ting fra Davids Samling
FREDAG 17. FEBRUAR • 13.00
Løver, der brøler, og tigre, der kradser

Gratis billetter kan afhentes på dagen. Højst 15 personer pr. omvisning. For at mange børn kan være med henstilles til, at de ledsages af højst én voksen.

Åbent værksted: Stjerner og snefnug

TIRSDAG 14. FEBRUAR • 13.00 − 16.00
ONSDAG 15. FEBRUAR • 13.00 − 16.00

Kom til åbent, kreativt værksted i foredragssalen ved Janne Malmros. Vi skal lave kalligrafiske og geometriske snefnug og stjerner, som man kan hænge op derhjemme.

Gratis entré begge værksteds-dage. Læs mere om programmet her.

Gratis omvisninger i februar

C.W. Eckersberg, "Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp", 1812C.W. Eckersberg, "Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp", 1812

Omvisninger i museets tre samlinger og i særudstillingen tilbydes i februar på følgende dage

ONSDAG 1. FEBRUAR • 18.00
Våben, smykker og islamiske metalgenstande: anvendelse og ornamentik

LØRDAG 4. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Kunstneren og mennesket Vilhelm Hammershøi

SØNDAG 5. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Islamisk kunst og indflydelsen fra Kina

ONSDAG 8. FEBRUAR • 18.00
Lysets æstetik – fra Eckersberg til Hammershøi

LØRDAG 11. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Arven efter Djengis Khan: mongolerne og deres efterkommere

SØNDAG 12. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Claus Rohland, “Kun den rejsende er fremmed”. Fotografiske indtryk af Mellemøsten

ONSDAG 15. FEBRUAR • 18.00
Den arabiske skrifts rolle i islamisk kunst

LØRDAG 18. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Europæisk design: møbler og porcelæn i det 18. og 19. årh.

SØNDAG 19. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Billedbrug i islamisk kunst

ONSDAG 22. FEBRUAR • 18.00
Dansk maleri – fra Juel til Hammershøi

LØRDAG 25. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Hvad er islamisk kunst?

SØNDAG 26. FEBRUAR • 14.00 / 15.00
Claus Rohland, “Kun den rejsende er fremmed”. Fotografiske indtryk af Mellemøsten
Janne Malmros

Gratis billetter til omvisningerne kan fås i receptionen på dagen, eller du kan reservere plads på hjemmesiden her. Der kan højst være 15 gæster pr. omvisning, og du kan maksimalt reservere 4 billetter pr. omvisning.

Davids Bazar i februar

Trappeforløbet af arkitekt Carl PetersenTrappeforløbet af arkitekt Carl Petersen

Onsdag 1. februar kl. 19 – Per Stig Møller – kun få billetter tilbage
Danmark i Afghanistan og Mellemøsten
Det var fra Afghanistan, den store konflikt mellem Vesten og den islamistiske verden udgik 9/11, hvor Per Stig Møller var til møde lige overfor Pentagon. Han var udenrigsminister, da Danmark besluttede at gå med i krigen og fortæller om overvejelserne og beslutningerne. Han breder perspektivet ud til at omfatte islamismen og konflikterne i Mellemøsten.
Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 til 2010 og har i sin erindringsbog “Udenrigsminister i krig og fred” indgående behandlet Danmarks engagement i Afghanistan, Irak og Mellemøsten.

Onsdag 8. februar kl. 19 – Ahlam Chemlali
Kender du historien om Ibn Battuta?
Ibn Battuta er et navn, de fleste ved første øjekast ikke helt kan nikke genkendende til. Og det er egentlig lidt sært. For den arabiske opdagelsesrejsende formåede i det 14. århundrede at besøge intet mindre end 44 lande og tilbagelægge en distance på 120.000 km til lands og til vands, en bedrift der først er overgået i dampskibenes og jernbanernes tid. I næsten 30 år var han på farten, og de fantastiske rejser tværs over kloden var noget, der optog Sultanen af Marokko. Da Battuta vendte hjem, beordrede sultanen hans historie nedfældet af digteren Mohammed Ibn Yuzaj, der ud fra Ibn Battutas erindringer fik skrevet værket ”Rihla” (Rejsen), et hovedværk i islamisk litteratur. Selvom Rihla må betragtes som værende lige dele virkelighed og lige dele fiktion, så er den 1.000 sider lange rejsebeskrivelse en fuldstændig unik kilde til det 14. århundredes verden.
Ahlam Chemlali er ph.d studerende ved DIIS (Dansk Institut for Internationale studier), hvor hun forsker i migration og grænser i Nordafrika. Hun er medlem af De Kvindelige Eventyreres Klub og har rejst i flere af de samme områder som Battuta. Hun er medvært i et afsnit af podcasten, ’Den Yderste Grænse’, som er skabt af Bjørn Harvig i samarbejde med Nationalmuseet og Radio 24/7.

Onsdag 22. februar kl. 19 – Susanne Thestrup Truelsen
Stoflige virkninger – Arkitekten Carl Petersen i Davids Samling
Arkitekt Carl Petersen (1874-1923) beskrives som den vigtigste fortolker af dansk nyklassicisme med hovedværket i Faaborg Museum med Arkivrummets møbler sammen med Kaare Klint (1915). Udnævnt til professor på Kunstakademiets Arkitektskole 1918. Formidlede sine tanker i forelæsningerne om Modsætninger, Stoflige Virkninger og Farver, ”der skaber Afveksling og Modsætning i Rummenes Form og Belysning” – hvilket resulterede i indretning af salene i Davids Samling (1919).
Susanne Thestrup Truelsen er mag.art. i kunsthistorie 1981 og var museumsdirektør på Faaborg Museum 1981-2013.

Billetpris kr. 50 på billetlugen.dk, se her eller køb en billet i museumsbutikken.

Få det fulde program for forårets arrangementer her eller hent et trykt program i museumsbutikken.

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev/pressemeddelelse

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket