Da Nicolai Abildgaard i 1777 vendte hjem til Danmark efter en længere udlandsrejse, fik han – ud over et professorat ved Kunstakademiet – til opgave at udsmykke riddersalen på Christiansborg Slot, der på dette tidspunkt fungerede som kongens residens. I de efterfølgende år og frem til sin død helligede Abildgaard sig i større grad dekorationsopgaver, der både indbefattede restaurering, nybyggeri, møbeldesign og indretning.
[1]Bosporus er et dørstykke, dvs. at det er skabt til at blive indfældet i panelværket over en dør. Motivet er en allegorisk fremstilling af Bosporusstrædet, som Abildgaard har personificeret som en liggende flodgud med et stort skæg og en rød turban. I sin højre hånd holder han, støttet over den ene skulder, en grøn fane med den tyrkiske halvmåne. I sin venstre hånd holder han en nøgle, og med armen støtter han sig til den bagerste ende af en kanon, der er omgivet af kanonkugler. I venstre side af billedet ses en mortér, der er rettet mod dets baggrund.
Abildgaard udførte formodentlig
Bosporus i slutningen af det 18. århundrede til det fynske slot Hvedholm, hvortil han også skabte tre andre dørstykker.
[2] Ud over disse dørstykker fremstillede han adskillige andre, der i reglen havde antikke eller allegoriske motiver. Nogle af de bedst kendte er fire store dørstykker om Europas historie, der blev ophængt i det såkaldte Potentatgemak på Christiansborg Slot og som brændte med slottet i 1794. Det var Abildgaard, som forestod indretningen af Levetzaus Palæ (i dag Christian 8.s Palæ) på Amalienborg, hvor kongehuset residerede efter branden, og hér skabtes også dørstykker bl.a. med motiver, der knytter sig til de fire verdensdele.
Bosporus blev erhvervet i 1988 og er det eneste værk af Abildgaard i Davids Samling. Det er imidlertid ikke det eneste dørstykke, idet Francois Bouchers
Den galante Kineser (
B 275) også er at finde i museets samling.
