Jan Asselijn var en fremtrædende hollandsk maler, som især blev kendt for sine landskabsmalerier, hvor købmænd, bønder og dyr ofte ses i et landskab med romerske ruiner. Inspirationen kom fra Italien, som kunstneren besøgte tidligt i livet, sandsynligvis fra midten af 1630’erne til begyndelsen af 1640’erne. I Rom var han medlem af de såkaldte Bentvueghels; en gruppe af hovedsagelig hollandske og flamske malere, som i løbet af det 17. århundrede boede og arbejdede der.
Det store maleri,
Ponte Rotto, er udført blot to år før Asselijns alt for tidlige død i 1652. Motivet stammer fra Rom og forestiller broruinen Ponte Rotto.
[1] Den monumentale bro, der går diagonalt ind i billedet, forekommer særdeles imponerende. Det skyldes, at Asselijn har valgt en lav synsvinkel fra bredden af Tiberen, hvis rolige og spejlblanke overflade fornemmes i hele billedet, hvor der hviler et mildt lys fra en blå himmel med lette skyer. Der er dog ikke tale om en topografisk korrekt gengivelse til trods for, at Asselijn har skildret både Ponte Rotto og den bagvedliggende bro Ponte Cestio med stor nøjagtighed. Han har nemlig undladt at male andre af landskabets arkitektoniske komponenter samt det meste af bebyggelsen i bydelen Trastevere på den venstre bred af Tiberen. Desuden var det heller ikke muligt at se bjerge i den fjerne horisont.
[2]Der er er også andre komponenter i billedet, der er med til at understrege, at Asselijn har tilladt sig en vis kunstnerisk frihed.
[3] Blandt andet har han brugt sin fantasi til at give flodscenen et hverdagsagtigt optrin. I billedets forgrund ses en gruppe handlende med deres varer, hvor en bylt, der er emballeret dels i gult, dels i stribet blåt stof, tiltrækker sig opmærksomhed. Det samme gør den oprejste mand, der iført rød kappe og en rød hovedbeklædning.
C.L. David erhvervede
Ponte Rotto i 1949. Davids Samling rummer desuden ét andet arbejde af kunstneren.
