Fragment af et blad fra en kæmpe-Koran skrevet i muhaqqaq
Centralasien, Samarkand; ca. 1400-1405
45 × 98 cm (fragmentet er trimmet i siderne)
Disse to linjer er et fragment af et blad fra den største, kendte Koran, der nogen sinde er fremstillet. Hvert blad havde 7 linjer, og utrimmet ville det have målt omkring 222 × 155 cm. Koranen er kopieret af Umar Aqta til verdenserobreren Timur i dennes hovedstad Samarkand.
At skrive en Koran i dette format må have krævet en kolossal koncentration fra kalligrafens side, og den nøjagtighed og elegance, hvormed den gigantiske skrift – jalil muhaqqaq – er udført, gør den til et mesterværk inden for sin genre. Rørpennens spids må have målt ca. 1 cm, og fremstillingen af de store papirark er i sig selv en teknologisk bedrift.
Inv. nr. 20/1987
Publiceret i:
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat. 7;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat. 102;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat. 11;
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, Udstillingskatalog, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat. 22;
Marie Rehakova: Koran: vyvoj umelecke tradice, Plzen 2013, fig. 22, s. 51;
Stig T. Rasmussen: Klassisk arabisk litteratur i oversættelse til dansk: en litteraturhistorisk vejvisende antologi, København 2018, s. 55;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord: kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, kat. 46, s. 183;
Rasmus Bech Olsen: “Beyond words: calligraphy from the World of Islam”, Orientations, 55:4, 2024, fig. 9, s. 39;