Elementer af sølv fra et hesteseletøj
Tyrkiet; 13. århundrede
Løvemedaljoner diam: 10 cm
Der lå meget prestige i det udstyr, en bereden kriger eller stormand og hans hest havde, og af samme årsag er der i de fleste kulturer anvendt megen omhu i forarbejdelsen af våben, rustningsdele, og rideudstyr.
Disse ornamenter har været påsyet hestens seletøj eller skaberak (hestedækken), da de ikke er stærke nok til at fungere som forbindelsesled mellem de enkelte læderremme. Det lange element har formodentlig siddet over hestens rumpe.
Modstilede dyr, som disse løver i medaljoner, kendes fra samtidige spejle og tekstiler, og på den rumseljukkiske sultan Kay Khusraw 2.s (1237-46) sølvmønter ses en enkelt, beslægtet, vandrende løve og et solsymbol.
Inv. nr. 3/1976
Publiceret i:
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 332;
David Alexander (red.): Furusiyya, Katalog til opgivet udstilling, Riyadh 1996, bd. 2, kat.nr. 130, s. 163;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 153;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 562;
Eric Delpont (coord. red.): Chevaux et cavaliers arabes dans les arts d'Orient et d'Occident, Institut du monde arabe, Paris 2002, kat.nr. 49, s. 113;
Almut v. Gladiss (red.): Die Dschazira: Kulturlandschaft zwischen Euphrat und Tigris, Museum für Islamische Kunst, Berlin 2006, kat. 27, s. 72;
Linda Komaroff: Gifts of the Sultan: the arts of giving at the Islamic courts, Los Angeles County Museum of Art, Los Angeles 2011, kat.nr. 134 og fig. 91;