Sfinks af støbt bronze
Østlige Tyrkiet; 12.-13. århundrede
H:12 ; L: 10,8 cm
Den lille sfinks har sandsynligvis været en fontæne-figur, hvor vandet er kommet ud i tre stråler: gennem sfinksens mund og gennem mundene på de to dragehoveder, der afslutter sfinksens vinger.
Sfinkser (løver med menneskehoveder og ofte også vinger) er fabelvæsner, hvis historie går tilbage til oldtiden. De hører til de mest populære motiver i den islamiske middelalder, hvor de gerne skildres bekronet med et diadem. Sfinksernes køn lader sig vanskeligt bestemme, om end de i nogle tilfælde synes forholdsvis kvindelige.
Det lader sig ikke gøre at knytte en mere specifik symbolsk betydning til sfinkserne. Deres popularitet som kunstnerisk motiv skyldtes nok især deres dekorative værdier. Ikke mindst i kunsten fra Jazira ses ofte en nær tilknytning til den førislamiske billedverden.
Inv. nr. 5/1978
Publiceret i:
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 92;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 326;
Kjeld von Folsach: Fabelvæsner fra Islams Verden, Davids Samling, København 1991, kat.nr. 4;
Joachim Gierlichs: Mittelalterliche Tierreliefs in Anatolien und Nordmesopotamien: Untersuchungen zur figürlichen Baudekoration der Seldschuken, Artuqiden und ihrer Nachfolger bis ins 15. Jahrhundert, Tübingen 1996, s. 49 og note 404;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 499;