Tiggerskål (kashkul) af støbt, graveret og fortinnet bronze
Indien, Deccan; ca. 1600
H: 16,7; L: 38,5; D: 16 cm
Bådformede tiggerskåle af coco de mer (en sjælden type kokosnød), træ eller metal var sammen med stave og visse beklædningsdele typisk tilbehør for mange omvandrende dervisher. Dette tunge pragteksemplar har dog snarere stået til skue i en af de mange shiitiske helligdomme, der stadig findes i Deccan.
De omhyggeligt udførte thuluth-indskrifter, der både indvendigt og udvendigt står glatte mod en graveret baggrund, er dels fra Koranen og dels shiitiske påkaldelser. Bådformen, der afsluttes med dragehoveder, er persisk af oprindelse, men den tætte, graverede dekoration og den smukke, brunlige patina er typisk for en gruppe metalarbejder udført i Deccan.
Inv. nr. 61/1998
Publiceret i:
Mark Zebrowski: Gold, silver and bronze from Mughal India, London 1997, fig. 567a og b, s. 341, 345 og 352;
George Michell og Mark Zebrowski: Architecture and art of the Deccan Sultanates, Cambridge 1999, fig. 177, s. 239;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat. 551;
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat. 36;
Navina Najat Haidar og Marika Sardar: Sultans of Deccan India, 1500-1700: opulence and fantasy, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2015, kat. 156;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord: kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, kat. 62, s. 204-205;