Miniature. ”En ridende fyrste på falkejagt”
Indien, Deccan, Aurangabad?; ca. 1700
Bladet: 29,9 x 19,8 cm
I 1687-88 indtog mogulkejseren Aurangzeb de sidste to Deccan-sultanater Golconda og Bijapur og samlede magten over området i sin nye by Aurangabad. Mange malere fra de besejrede sultanater strømmede nu hertil og kom til at arbejde side om side med kolleger uddannet ved mogulhoffet i Delhi. Resultatet blev en ny stil, der kombinerede Deccan-maleriets eksotisme og farveintensitet med mogulernes sobre naturalisme.
Dette overdådige maleri viser tydeligt sammensmeltningen af de to traditioner. Motivet med den fyrstelige rytter omgivet af tjenere er tydeligt inspireret af mogulkunstens formelle hersker-portrætter, men de overdådige tekstiler er dekoreret i en rig og kontrastfyldt farveskala, som røber indflydelsen fra Deccan-traditionen. Den ceremonielle alvor, der præger mange mogulmalerier, afbrydes desuden af den orangeklædte pages overraskende øjenkontakt med beskueren.
Landskabet, som processionen glider igennem, har samtidig noget eksotisk over sig. Forgrunden er oversået med farverige blomster, mens mellemgrundens sære klippeformationer indeholder flere ”skjulte” dyrebilleder, bl.a. en løve og en vandspyende okse yderst til højre. I den fjerne baggrund bag en diminutiv by marcherer en hær med vejende faner, felttegn, trompeter og pauker, som næsten kunne minde om en luftspejling. Hæren, som flankeres af to engle, er givetvis fyrstens hovedstyrke, som han midlertidigt har forladt for at jage.
Den seneste forskning peger på, at rytteren forestiller Muhammad Bidar Bakht (1670-1707), der omkring år 1700 var mogulernes guvernør i Aurangabad. Kunstneren bag portrættet er endvidere blevet identificeret som Afzan Ali Khan, en mogulmaler tilknyttet hoffet i Aurangabad, som malede flere portrætter af Muhammad Bidar Bakht op gennem 1680’erne.
[1]Muhammad Bidar Bakht var søn af prins Azam Shah (
4/1980), som var mogulkejseren Aurangzebs søn og tronarving. Både Bidar Bakht og hans far blev dræbt under arvefølgestriden efter Aurangzebs død i 1707, og magten gik herefter til Azam Shahs halvbror Bahadur Shah (
12/2015).
Inv. nr. 13/2015
Publiceret i:
George Michell, Catherine Lampert og Tristram Holland (red.): In the image of man: the Indian perception of the Universe through 2000 years of painting and sculpture, Hayward Gallery, London 1982, s, 78 og s. 155, kat.nr. 214;
Mark Zebrowski: Deccani painting, London 1983, s. 212-214, fig. 183, s. 229, tav. xxi;
Mark Zebrowski: “Painting” i George Michell (red.): Islamic heritage of the Deccan, Bombay 1986, s. 106, tav. 16;
George Michell og Mark Zebrowski: Architecture and art of the Deccan Sultanates, Cambridge 1999, s. 213-216, tav. 9;
Sotheby’s, London, 6/10-2015, lot 46;
Salam Kaoukji: Precious Indian weapons and other princely accoutrements, London 2017, s. 477;
Prahlad Bubbar (red.): Immaculate conception: desire and the creative impulse 300BC-1930, 5th October - 22th November 2017, Prahlad Bubbar, London 2017, s. 50;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, kat.nr. 46;
John Seyller, Jagdish Mittal: Deccani paintings, drawings, and manuscripts in the Jagdish and Kamla Mittal Museum of Indian Art, Hyderabad 2018, fig. 18, s. 163-164;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 138;
