Miniature fra et eksemplar af Kitab al-hashaish, en arabisk oversættelse af Dioskorides’ De Materia Medica. ”Urten slangehoved”
Irak, Baghdad (?); 1224
Bladet: 32,5 × 23 cm
Farmakologien i den klassiske arabiske kultur kan siges at have haft tre store forudsætninger: den folkelige medicin (både den lokale arabiske medicin og den, der stammede fra de erobrede landes befolkninger), oversættelser af værker om lægemidler fra tidligere kulturer samt de arabiske lægers egne iagttagelser og erfaringer.
Dette fragment, som er fra en afskrift fra det 13. århundrede af Dioskorides’ De Materia Medica (skrevet i det første århundrede), indeholder en beskrivelse af urten luqabsus (efter græsk lykapsos), sandsynligvis slangehoved. For at undgå misforståelser og fejloversættelser illustreredes mange lægeplanter, og de græske navne blev nøjagtigt transskriberet til arabiske bogstaver. Det var således muligt for de græskkyndige selv at efterprøve og eventuelt rette på arts-identifikationen. Manuskripter af denne type er nogle af de ældste med afbildninger, der kendes fra det islamiske kulturområde.
Inv. nr. 18/1988
Publiceret i:
Edwin Binney: Persian and Indian miniatures from the Collection of Edwin Binney, 3rd, exhibited at the Portland Art Museum, September 28 -November 29, 1962, Portland Art Museum, Portland 1962, kat.nr. 11;
Ernst J. Grube: Muslim miniature paintings from the XIII to XIX century from collections in the United States and Canada, catalogue of the exhibition, Istituto Venezia e l'Oriente, Venedig 1962, kat.nr. 2;
Islamic art from the Collection of Edwin Binney 3rd, circulated by the Smithsonian Institution Traveling Exhibition Service, 1966-1968, [red. Thomas C. Witherspoon], Washington 1966, fig. 17;
[B. W. Robinson et al.]: Persian and Mughal art, Colnaghi, London [1976], kat.nr. 3:2 (omtalt);
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 103a;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 17;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 73;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 19;
Ahmed Djebbar (red.): L'age d'or des sciences arabes, Institut du monde arabe, Paris 2005, kat.nr. 108, s. 182;
Kjeld von Folsach: For de Udvalgte Få: Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Louisiana, Humlebæk 2007, kat.nr. 1;
Hossam Elkhadem: À la découverte de l'age d'or des sciences arabes, catalogue de l'exposition itinérante, Université libre, Bruxelles, Bruxelles [2009], s. 99;
Stig T. Rasmussen: Klassisk arabisk litteratur i oversættelse til dansk: en litteraturhistorisk vejvisende antologi, København 2018, s. 162-163;