Centralt på miniaturen ses den persiske officer Mahdi Quli Khan, hvis styrker i 1653 blev besejret af en indisk mogulhær. Officeren overgav sig og gik i mogulherskeren Shah Jahans tjeneste, og netop dette møde mellem persisk og indisk hofkultur kommer til udtryk i maleriet.
Mahdi Quli Khan samt fire af de seks omgivende hofmænd har lange, buskede overskæg, mens to er skægløse og har lange sidekrøller. Deres hovedbeklædning består enten af en stor rundet turban eller som i ét tilfælde en fladpuldet pelshat. Alle disse detaljer afspejler datidens persiske mode (se f.eks.
154/2006). Mændenes sabler er ligeledes af den slanke, persiske
shamshir-type, men deres dolke og flere af de andre små genstande, som ses i margin, ser til gengæld indiske ud. Dette gælder bl.a. to dolke med dyrehoved-formet greb, som ses hvilende på små bakker i hhv. øvre og nedre margin (se
33/1979). Det er nærliggende at forestille sig, at disse indiske effekter er gaver eller gunstbevisninger skænket af mogulherskeren.
Bladet har oprindeligt indgået i et album, som kaldes ”Det sene Shah Jahan album”, og som indeholdt over 100 portrætter af vigtige mænd i Shah Jahans tjeneste kombineret med ældre persisk kalligrafi.
[1] Kommentaren, som er skrevet med sort i denne miniatures højre side, er tilføjet af Shah Jahan selv og identificerer foruden den portrætterede også ophavsmanden til maleriet, kunstneren Ram Das.
[2]På bladets bagside ses et stykke kalligrafi i
nastaliq-skrift på en blomsterudsmykket baggrund. Selve kalligrafien stammer fra det 16. århundredes Centralasien og er udført af mesterkalligrafen Mir Ali Haravi (d. 1544). Dennes værker var meget populære ved mogulhoffet, og de blev ofte skåret op og indsat i albummer (se også 31/2001). Teksten, som består af to vers af den persiske digter Jami (1411-1492), fremhæver det fornuftige i at underkaste sig en stærkere modstander fremfor for at kæmpe forgæves, hvilket var præcis hvad Mahdi Quli Khan gjorde.
