Delvis koloreret tegning. ”Bereden falkoner jager ænder”
Iran; ca. 1420
Tegningen: 11,4 × 20,5 cm
Det tidlige timuridiske maleri var på mange måder en videre-udvikling af den forfinede kunst, som skabtes under jalayiriderne og muzaffariderne. Utrolig elegant og omhyggeligt detaljeret er f.eks. denne skildring af en jagende falkoner, der netop er ved at sende sin falk ind mellem en flok flaksende ænder.
Om tegningen er et forarbejde til en større komposition eller et selvstændigt studie, vides ikke. Et faktum er det imidlertid, at man i det 15. århundrede begyndte at samle udsøgte tegninger og kalligrafi i album – muraqqa. Dette kan betragtes som den spæde begyndelse på en udvikling, hvor det islamiske maleri frigør sig fra blot at være illustration til en tekst.
Inv. nr. 20/2006
Publiceret i:
Edgard Blochet: Catalogue of an exhibition of Persian paintings from the XIIth to the XVIIIth cent. formerly from the collections of the Shahs of Persia and of the great Moguls, held at the Galleries of Demotte Inc., New York 1930, s. 37 og 39, kat.nr. 105;
Kjeld von Folsach: For de Udvalgte Få: Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Louisiana, Humlebæk 2007, kat.nr. 14;
Ricardo Olmos: “Una clasificación árabe medieval de las aves de presa” i Anuario AECCA, 2013, s. 112-113;
Jangar Ilyasov: “Birds of prey and falconry imagery in ancient and medieval Central Asian art” i Oliver Grimm, med Karl-Heiz Gersmann og Anne-Lise Tropato (red.): Raptor on the fist: falconry, its imagery and similar motifs throughout the millenia on a global scale, Kiel 2020, fig. 24, s. 969;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 76;