David gjorde sine første kunstindkøb som ung sagfører i 1910’erne, hvor han erhvervede malerier og skulpturer af danske kunstnere, fortrinsvis af de lidt ældre generationer. I takt med Davids voksende rigdom blev denne del af hans samling dog snart overskygget af erhvervelserne inden for europæiske møbler og kunsthåndværk fra det 17.-18. århundrede. Det var et område, der rummede store muligheder for en økonomisk velfunderet samler, idet mange vigtige udenlandske samlinger opløstes under 1920’ og 1930’ernes dårlige konjunkturer.

Han udviklede en særlig interesse for dansk og europæisk fajance og porcelæn. For at sætte denne del af samlingen i relief – og for at dyrke et samlerområde, der i en dansk sammenhæng var enestående – erhvervedes snart også keramiske genstande fra den islamiske verden. Dermed lagdes grundstenen til en tredje, vigtig del af samlingen.