Mod midten af det 19. århundrede var det hos de fleste kunstnere blevet en udbredt praksis at male små studier i det fri, direkte foran motivet. På den måde kunne man tilnærme sig virkeligheden, dagslyset og farvernes nuancer bedst muligt. Og for en maler, som Johan Thomas Lundbye, gjaldt det også om at finde det typiske og almene i det danske landskab.
[1] Netop derfor søgte han ofte væk fra København og ud på landet for at finde motiver af uberørt natur. Allerede dengang var der ikke meget ”vild natur” tilbage i Danmark, idet landskabet var opdyrket. Det var derfor ikke altid en nem opgave for Lundbye at finde gode motiver under åben himmel. Men af og til var han heldig at finde vildtvoksende overdrev, hvor menneskets indgriben var mindre tydelig.
I sommeren 1847 tog Lundbye på en længere udflugt, som i juni måned bragte ham til Kalundborg og Røsnæs, hvor han bl.a. gjorde talrige studier af strand og kyst. Måneden efter malede Lundbye dette åbne, let bakkede sommerlandskab med græssende køer set fra landejendommen Dortheaslysts have.
[2] Det var et sted, som han kom til at kende ganske godt, idet han boede på Dortheaslyst størstedelen af juni måned, hvor han udover landskabet også malede heste og andre dyr. Og det tyder på, at han har haft det godt. I et brev til vennen Svend Grundtvig (1824-1883) skriver Lundbye:
”
Mit Liv herude er som Blommens i Ægget og min Verts Familie er saa elskværdig og dannet i god Forstand, at jeg ingensinde fristes til at indslumre uden mellem 6 og 7 om Morgenen.”
[3]Lundbyes værtsfamilie var familien Lunn, der havde major Willars Knudsen Lunn (1775-1865) som overhoved – ham, som fremavlede hesteracen Knabstrupperen på godset Knabstrup. Meget tyder på, at det lille landskabsstudie har tilhørt familien, og at det er blevet nedarvet gennem generationer. Før det kom i C.L. Davids eje, tilhørte det hans tante, Agnes Lunn (1850-1941).
[4] Hun forærede sandsynligvis maleriet til C.L. David, som værdsatte Lundbyes oliemalerier såvel som tegninger.
[5]