Sammen med hanen (
Isl 57) og en rytterfigur i Syriens Nationalmuseum blev denne sfinks fundet i Rafiqa, Raqqas tvillingeby, i 1924. Som keramiske skulpturer er de enestående både i Syrien og i resten af den islamiske verden.
De er fontænefigurer og har alle rør, der fører vand op til figurernes hoveder. Den nordafrikanske historiker al-Maqqari fortæller, at den spansk-umayyadiske kalif Abd al-Rahman 3. havde fået fremstillet en fontæne med 12 figurer: en løve med en gazelle, en krokodille, en slange, en ørn, en elefant, en due, en falk, en påfugl, en høne, en hane, en høg og en grib.
Inv. nr. Isl 56
Publiceret i:
Eva Baer: Sphinxes and harpies in medieval Islamic art: an iconographical study, Jerusalem 1965, fig. 19 og s. 12, 15 og 22;
Ernst J. Grube: “Islamic sculpture: ceramic figurines” i Oriental art. N.S., 12:3, 1966, fig. 6, s. 168;
Vilhelm Slomann: Bicorporates: studies in revivals and migrations of art motifs, Copenhagen 1967, bd. 1, s. 47 og bd. 2, fig. 177-178;
C .L. Davids Samling. Fjerde Del: Jubilæumsskrift 1945-70, København 1970, kat.nr. 2, s. 270-271;
André Leth: Davids Samling. Islamisk kunst = The David Collection. Islamic Art, København 1975, s. 33;
Oliver Watson: “A Syrian bull: a rare Islamic figurine” i Apollo, CXIII:227, 1981, fig. 3;
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 82;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 129;
Kjeld von Folsach: Fabelvæsner fra Islams Verden, Davids Samling, København 1991, kat.nr. 3;
Joachim Gierlichs: Mittelalterliche Tierreliefs in Anatolien und Nordmesopotamien: Untersuchungen zur figürlichen Baudekoration der Seldschuken, Artuqiden und ihrer Nachfolger bis ins 15. Jahrhundert, Tübingen 1996, s. 49 og note 403;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 204;
Markus Hattstein og Peter Delius (red.): Islam: art and architecture, Berlin 2000, s. 196
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 187;
Eric Delpont (red.): L'Orient de Saladin: l'art des Ayyoubides: exposition présentée à l'Institut du monde arabe, Paris du 23 octobre 2001 au 10 mars 2002, Institut du monde arabe, Paris 2001, kat.nr. 52, s. 56-57;
Almut v. Gladiss (red.): Die Dschazira: Kulturlandschaft zwischen Euphrat und Tigris, Museum für Islamische Kunst, Berlin 2006, kat. 6, s. 44-46;
Abbas Daneshvari: “From Mashu to Qâf: the iconography of a Minai bowl” i Patricia L. Baker og Barbara Brends (red.): Sifting sands, reading signs : studies in honour of professor Géza Fehérvári, London 2006, fig. 7;
Abbas Daneshvari: Of serpents and dragons in Islamic art: an iconographical study, Costa Mesa 2011, s. 172, tav. 110;
Kjeld von Folsach: “Paradise on earth: water and the Islamic garden” i John Kuhlmann Madsen, Nils Overgaard Andersen og Ingolf Thuesen (red.): Water of life: essays from a symposium held on the occasion of Peder Mortensen's 80th birthday, Copenhagen 2016, s. 191, fig. 5;
Sheila R. Canby [et al.]: Court and cosmos: the great age of the Seljuqs, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2016, fig. 98, s. 243;
Antony Eastmond: Tamta's world: the life and encounters of a medieval noblewoman from the Middle East to Mongolia, Cambridge 2017, s. 256, fig. 87;
