I 1898 flyttede Vilhelm Hammershøi til Christianshavn – en bydel i København, som var præget af et maritimt og industrielt miljø. Bydelen fik stor betydning for ham, både personligt og kunstnerisk: Hammershøi havde fundet en lejlighed i Mikkel Vibes Gård i Strandgade 30, som kom til at danne ramme om hans liv frem til 1908. Hér skabte han nogle af de interiørmalerier, som han sidenhen skulle blive berømt for (
B 307) (
B 309) (
B 312). Derudover skabte han flere værker, hvor Christianshavns arkitektur, der var en blanding af gamle, historiske bygninger og moderne huse, spillede en central rolle.
Efter år 1900 begyndte Hammershøi at male skibe,
[1] og i 1905 skildrede han tre skibe, der lå til kaj langs Christianshavns Kanal, set fra Overgaden oven Vandet. Bydelen var på dette tidspunkt et sted, hvor der færdedes mange mennesker, idet der var store arbejdspladser såsom skibsværftet Burmeister og Wain, havnens pakhuse og dokken. Men hos Hammershøi er Christianshavn en tyst, stillestående og menneskeforladt verden, idet der – som i hans andre arkitektur- og bybilleder – ikke færdes mennesker.
Værket understreger i høj grad Hammershøis interesse for linjer – lodrette, vandrette og diagonale, markante som underspillede – der griber ind i hinanden og danner et geometrisk mønster. Flere har påpeget, at
Tre skibe. Christianshavns Kanal er i skarp dialog med fotografiets udtryk, og at det må være malet efter fotografisk forlæg, uden at dette har været muligt at finde.
[2]
Inv. nr. B 310
Publiceret i:
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, kat.nr. 281, s. 105;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, kat.nr. 26, s. 7, 9;
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948,, s. 207;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 28 (omtalt);
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, kat.nr. 24, s. 16-17;
Hanne Finsen, Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi: en retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, kat.nr. 109, s. 129;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi – painter of stillness and light, Wildenstein, New York og Phillips Collection, Washington, København 1983, kat.nr. 67, s. 79;
Poul Vad i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, København 1995, kat.nr. 36, s. 102-103;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi: dansk klassikerkunst, København 1996, fig. 24, s. 51, 53;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt, Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, kat.nr. 38, s. 65, 154;
Bente Scavenius og Jens Lindhe: Hammershøis København, Kunstforeningen GL STRAND, København 2003, s. 79-80;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, København 2003, 5. udg., s. 414;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen, Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten: Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, kat.nr. 55, s. 88, 100;
Annette Rosenvold Hvidt (red.): Hammershøi – Dreyer: Billedmagi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2006, kat.nr. 27, s. 22, 111;
Felix Krämer, Naoki Sato og Anne-Birgitte Fonsmark: Hammershøi, Royal Academy of Arts, London 2008, kat.nr. 43, s. 113, 152;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 76-77;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 238-239;