Svend Rathsack uddannede sig som maler fra Kunstakademiet i 1907, men efter nogle års arbejde samt flere rejser i Sydeuropa og Nordafrika besluttede han sig for at hellige sig billedhuggerkunsten trods manglende skoling heri. ”Jeg vil nu
kun være Billedhugger; jeg har ikke Farvesans. Jeg kan slet ikke male, synes jeg,” udtalte han i et interview i april 1914.
[1] På dette tidspunkt havde han lige vundet Eibeschütz’ Præmie for skulpturen
Adam nyskabt,
[2] der blev hans skulpturelle gennembrudsværk.
Eibeschütz’ Præmie har sandsynligvis været medvirkende til, at det var muligt for Rathsack at rejse til Paris i maj 1914, hvor han i nogle få uger var elev af billedhuggeren Antoine Bourdelle (1861-1928). I den franske hovedstad fandt han flere venner og kolleger, og blandt hans arbejder fra denne periode er bl.a. en hovedløs gipsfigur, som han modellerede efter samme afrikanske mand, der kort tid forinden havde stået model for Johannes Bjergs (1886-1955)
Abessinier.
[3] Da Rathsack vendte tilbage til København arbejdede han videre på sin gipsfigur, og nogle år efter forløstes den i bronzestatuetten
Ung mand med falk, som C.L. David erhvervede i 1920.
Den unge, nøgne falkejæger står og ser årvågent frem for sig med fuglen siddende på sin højre hånd. Hans krop er drejet en anelse, og der ses en forskydning i vægten, idet tyngden hviler på hans højre fod. Iøjefaldende er de forlængede proportioner, der vidner om Rathsack interesse for at bearbejde det klassiske formsprog og trække det i en moderne, manieret retning – en stilistisk tendens, der var kendetegnende for en række værker af unge danske billedhuggere i 1910’erne
Rathsack skabte adskillige statuetter og skulpturer fra midten af 1910’erne og i de følgende årtier, og han blev en af sin samtids fremtrædende billedhuggere. Fra midten af 1920’erne og fremefter udførte han flere store offentlige opgaver, deriblandt Søfartsmonumentet på Langelinie (1923-1928), H.C. Lundbye monumentet i Tivoli (1929-1930/1962) og Grønlandsmonumentet på Christianshavn (1931-1938).
