Ved ankomsten til museet
Ved ankomsten til museet bedes læreren henvende sig til informationen og melde klassens ankomst. Mødested er i museets garderobe, hvor tøj og tasker skal opbevares. I udstillingerne bedes eleverne holde ind- og udgange fri for passage og tage hensyn til andre gæsters færden, da der er mange snævre rum i samlingerne.
Fra foyeren går vi til 2. sal, hvor klassen introduceres til Davids Samling og til det valgte tema. Består klassen af flere end 15 personer, bliver den delt i 2 grupper, hver med sin omviser. Forløbet finder sted på 3. og 4. sal i den islamiske samling og varer ca. 1,5 timer.
Får I brug for hjælp og vejledning undervejs, så spørg gerne vores personale, som er til rådighed ved indgangen og i museets udstillinger.