Dette maleri med fire rovfugle forestiller fra venstre mod højre sandsynligvis en tårnfalk
Falco tinnunculus, en dværgørn
Hieraaetus pennatus, en vandrefalk
Falco peregrinus og en sort glente
Milvus migrans eller måske atter en dværgørn.
[1] Tre af fuglene sidder på en flerstammet gren, og én på en falkeblok – en tværstillet pind på et spyd. Disse elementer er dog kun tegnet i bly og er aldrig blevet farvelagt. Pudsigt nok er det ikke den trænede jagtfalk (vandrefalk) med hætten, der sidder på blokken.
Allerede under mogul-herskeren Jahangir (1605-27) udførtes en række gengivelser af indiske planter og dyr med det formål at skildre disse så naturtro som muligt. En ny interesse for videnskabeligt registrerende maleri blomstrede atter op i slutningen af det 18. århundrede, især i Calcutta, hvor englændere bestilte lokale kunstnere til at skildre Indiens flora og fauna. Nogle af de mest berømte og bedst dokumenterede er de værker, der fremstilledes for lady Mary Impey (
se 38/2008).
Motiverne i disse sene malerier blev oftest gengivet løsrevet fra et landskabeligt miljø, blot med papirets farve som baggrund, så alle detaljer i former og farver trådte tydeligt frem. Dette gælder også en række samtidige menneskeskildringer, der ligeledes har en nøgtern, registrerende, nærmest etnologisk karakter (se f.eks. de såkaldte Fraser-malerier
58/2007,
59/2007 og
1/2012).
Maleriet hjembragtes af den danske jurist, amatørmaler og kunstsamler Benjamin Wolff (1790-1866), der arbejdede i et engelsk handelshus i Calcutta mellem 1817 og 29. Han tjente en mindre formue i landet og indsamlede både ældre og samtidige værker udført af indiske kunstnere. Kvaliteten af maleriet sandsynliggør, at det kunne være et ufærdigt værk af en af de kunstnere, der arbejdede for lady Impey omkring 1780, men det kan også være lidt senere.
