I anden halvdel af det 18. århundrede begyndte indiske kunstnere at male naturalistiske billeder i europæisk stil på bestilling fra tilrejsende vesterlændinge. Køberne var primært ansatte ved det engelske East India Company, hvorfor genren kaldes for
company paintings. Disse malerier var en slags kortlægning af det indiske subkontinent, og motiverne omfattede både indiske landskaber og arkitektur, områdets plante- og dyreliv (
38/2008 og
110/2016) samt de mange forskellige befolkningsgrupper (f.eks.
61/2007,
1/2012 og
2/2012).
Motivet for denne akvarel er en procession til minde om den shiitiske imam Husayn, der blev dræbt under slaget ved Kerbala i år 680. Ifølge den islamiske kalender fandt slaget sted i muharram-måneden, og hvert år i denne måned markeres Husayns martyrium af shia-muslimer verden over bl.a. med optog og rituelle skuespil.
Efter indisk skik er muharram-processionen her centreret omkring en gruppe farvestrålende modelbygninger (
taziya) af papir og bambus, der repræsenterer Husayns mausoleum. I processionen indgår også modeller af heste, kameler samt en Buraq-figur. Optoget flankeres af grupper af mænd med standarter og våben samt en gruppe dansende flagellanter iført lændeklæder og fodlænker. I optogets forrest del ses også tre indiske soldater (
sepoy) iført East India Company’s røde uniformsjakker. Optoget har retning mod en flod, da indiske muharram-processioner traditionelt afsluttes ved at ”mausoleerne” nedsænkes i vand.
Akvarellen stammer fra et album med
company paintings ejet af Louisa Parlby (d. 1808), hvis mand, James Templer Parlby, var ingeniør ved East India Company i Murshidabad i det nordøstlige Indien fra ca. 1785 til 1826.
[1] En nær identisk akvarel findes i dag på V&A-museet i London.
[2]