20. marts – 6. september 2015

Artikel om særudstillingen i Weekendavisen 22. maj 2015 ‘Sprinklet og Røget’ (åbnes som pdf).

Denne særudstilling sætter fokus på den islamiske samling og to typer genstande, som blev brugt til at sprede velduft.

Aromatiske stoffer, og ikke mindst røgelse og rosenvand, har fra gammel tid spillet en stor rolle i den islamiske verden og gør det stadigvæk. I modsætning til personlig parfume, så anvendtes røgelse og rosenvand tillige i sociale sammenhænge mellem mennesker. Brænderne og sprinklerne er de beholdere til aromatiske stoffer, som skulle fylde omgivelserne med sensuelle og æteriske dufte.

Disse typer genstande appellerer til flere sanser. De skal først og fremmest udsende velduft. Samtidig er de udformede efter nogle praktiske hensyn, så man undgår at brænde sig eller tabe dem. Og endelig er museets eksemplarer i sig selv historiske, æstetiske kunstobjekter, der taler til synssansen.

Røgelse
Røgelse har været brugt langt tilbage i tiden i mange kulturkredse og religioner verden over. I Europa kender vi i dag røgelse fra de ortodokse kirker i Øst- og i det katolske Sydeuropa, der følger gamle kristne traditioner. Da islam i løbet af 600-tallet vandt frem fra Den Arabiske Halvø, var der tale om en religion, der både brød med og knyttede an til områdets ældre religioner. Hvad angår røgelse tyder noget på, at man var påvirket af de kristnes brug i kirkerne, og man anvendte derfor tidligt røgelse i moskeerne, dog ikke af rituelle årsager. Der var alene tale om at fylde moskeens offentlige rum med velduft, hvilket lå fint i forlængelse af den rituelle afvaskning, inden den troende trådte ind i moskeen for at bede. Røgelse blev desuden brugt uden for moskeen i en verdslig sammenhæng og var en del af etiketten ved gæstebud. Man fremstillede ”piller” samt pinde af røgelsesblandinger og lys indeholdende røgelse – det vi i dag kender som duftlys. Høj som lav brugte røgelse i stor stil, og handlen med de aromatiske stoffer var omfattende.

Rosenvand
I modsætning til røgelse er rosenvand en dufttype, der udspringer af den islamiske kultur. Baggrunden for rosenvand er nemlig destillation, en teknik, der var kendt i antikken, men forbedret og beskrevet af islamiske lærde i det 9. århundrede. Snart dukkede de første rosenvandssprinklere op og litterært omtales brugen deraf i kongebøgerne – Shahnama – fra ca. år 1000 i forbindelse med fester for forskellige persiske sagnkonger. Ligesom røgelse, blev også rosenvand brugt ved gæstebud, hvor stænkning af gæstens hænder med det parfumerede vand var et tegn på både indledningen og afslutningen af besøget.

Udstillingen
Museet har fra Nationalmuseet lånt to røgelsesbrændere og to rosenvandssprinklere til udstillingen. Hovedparten af dem er dog Davids Samlings egne, der i udstillingsrummet suppleres med enkelte miniaturer, hvor duftbeholderne ses i brug.

Museumsgæsterne får lejlighed til at indsnuse og studere eksempler på duftstoffer i en særlig bygget konstruktion – en duftbrønd.

Et katalog udgives på dansk og på engelsk og kan købes for kr. 100,00.

Udstillingens arkitekt er Johan Carlsson, JAC studios.

Musik i udstillingsrummet veksler mellem følgende numre:
Soliman Gamil, album: “The Egyptian Music”; ‘Sufi Dialogue’.
Munir Bashir, album: “Méditations”; ‘Al-Mawlawi’.
Indrajit Roy Chowdhury & Sanjay Ranjan Pal, podcast: ‘NYC Radio Live’.
Abdel Karim Ensemble & Abdel Karim, album: “Joyas De La Música Culta Árabe”; ‘Taksim Ud’.

Særudstillingen er gratis og kan ses i museet åbningstider.