Denne aften fortælles den fascinerende beretning om det indiske fotografis begyndelse og tidlige udvikling samt om de mange udfordringer, fotografer fra omkring 1850 til 1900 stod over for. Vi skal høre om de mange, forskelligartede anvendelser af fotografier taget af amatørfotografer, kolonimagtens embedsmænd og professionelle i Indien i den anden halvdel af det 19. århundrede. Foredraget holdes på engelsk af en af de store kendere inden for dette område, fotohistorikeren John Falconer, som i mange år var ansvarlig for fotografierne i British Librarys indiske og orientalske afdelinger.

John Falconer er forfatter til udstillingskataloget for særudstillingen ”Under Indiens himmel – Fotografier fra det 19. århundrede”, som vises i Davids Samling indtil 28. april 2019.

I mere end 300 år var den lille fiskerby Tranquebar på Indiens sydøst-kyst under dansk styre. Med sit danske fort og stenhuse i kolonial stil kan historien stadig spores. Men hvad var det for et Indien, danskerne mødte, når de kom dertil? Og hvordan forholdt de sig til det fremmedartede sted? Med udgangspunkt i beretninger om livet i den lille, danske overklasse i 1700- og 1800-tallets Tranquebar fortælles om mødet med Indien, om forholdet til de andre europæiske nationer i området, om savnet af Danmark og om fascinationen af den mangfoldige, indiske kultur.

Louise Sebro er ph.d. og projektseniorforsker ved Nationalmuseet og forfatter til flere værker om dansk kolonihistorie. Hun har blandt andet skrevet om livet i Tranquebar i bogen ”The Governor’s Residence in Tranquebar” (ed. Esther Fihl).

Da jeg er 7 år bliver jeg bortført til Jordan af min far. I et smertefuldt ryk mister jeg min mor, mit sprog, mine venner og min dagligdag. Et nyt og råt liv begynder. Da jeg bliver 11 år, gentager det hele sig. Nu med omvendt fortegn. Far vil rejse tilbage til Danmark. Jeg bliver rodløs og leder desperat efter et sted at høre til for at slå rod. Jeg går rundt med en stor, sort klump og savn i maven. Men ud af alt det kommer der en kæmpe drivkraft efter at blive til noget stort. Jeg vil være kunstner og skabe mig en karriere, et godt liv med sunde rammer. Det har været en kamp uden lige, men det hele er næsten lykkedes.

Janus Bakrawi er skuespiller og tv-vært. Er bl.a. kendt for film, dramaserier og dokumentarserier: Pizza King, Taxa, Ørnen, Forbrydelsen 2, De bortførte børn, Stop nu krigen, mor og far, Janus og skyggedanmark samt en del teaterroller.

Gennem en stor og varieret samling af arkitekturfotos skildrer den herboende, tyskfødte freelancefotograf Ahmed Eckhard Krausen, hvor bredt og mangfoldigt islamisk arkitektur udfolder sig i Europa. Billederne viser, at der fra land til land, heriblandt i Danmark, England, Spanien, Hviderusland og i mange andre europæiske lande, er store forskelle på de islamiske bygninger.

Freelancefotografen Ahmed Eckhard Krausen dokumenterer med projektet ”Islam i Europa” mangfoldigheden i kultur, sprog og tolkningen af islam i Europa med fokus på, hvordan religion og kultur har tilpasset sig europæiske forhold.

I årene 1244-48 mødtes i Konya i Anatolien den omvandrende vismand Shams fra Tabriz med en lokal muslimsk retslærd, der i dag er kendt over hele verden som digteren Rumi. I sine Shams-digte hylder Rumi sin mentor som Muhammeds efterfølger, men også som sin tids Jesus. Hvad var det, Rumi lærte af Shams? Hvad fik en from og asketisk muslimsk retslærd til at digte, danse og synge, proklamere ’Kærlighedens religion’ – og endda invitere kristne og jøder med til festen? Ole Grünbaum giver svaret ud fra Rumis digte og noter fra samtalerne – og fortæller en historie, som er helt aktuel i vores egen tid.

Ole Grünbaum er forfatter og journalist. Blev kendt som helt ung som ungdomsoprører i 1960’erne, senere som redaktør af Politiken Computer. I 2016 udkom bogen ’Tusind og en nats samtaler’.

Med sin skinnende hvide tinglasur dekoreret i kraftige farver eller lysende koboltblåt, der er malet direkte på den ubrændte glasur, er fajancen nok den mest farverige og spontane teknik i keramikkens verden. Fajancen spredtes hurtigt fra Mellemøsten i 1200-tallet og nordpå. Først til Italien, hvor de nye motiver blev en vigtig udtryksform i renæssancens kunsthåndværk, siden til Holland, hvor inspiration fra det kinesiske porcelæn fik indflydelse på fajancens udformning. Den første danske fajanceproduktion begyndte i 1722 på St. Kongensgadefabrikken i København. Perioden fra ca. 1680 til 1740 blev fajancens storhedstid med over 300 produktionssteder overalt i Europa. Nu fik den et utal af anvendelsesområder: fra bordservicer til kakkelovne og praktiske fliser til vægbeklædning. Omkring 1750 var det forbi, konkurrencen fra porcelæn og flintgods blev for stor, og mange fajancefabrikker lukkede.

Denne aften skal vi fordybe os i fajancernes spændende motivverden, se på hvordan inspiration fra nær og fjern påvirkede dens udformning, hvordan ideer spredtes fra syd til nord i Europa og på, hvordan ændrede måltidstraditioner skabte grobund for helt nye former for bordservice.

Ulla Houkjær er mag.art. og cand.mag. og virkede indtil årsskiftet som museumsinspektør ved Designmuseum Danmark. Hun er forfatter til to bøger om Designmuseets keramiksamling: ”Majolika og fajance 1300- 1750. Spanien- Italien – Frankrig” (2005) og ”Fajancer fra Holland, Frankrig og Tyskland 1600-1800” (2017).

Kurderne er Vestens tætteste allierede i Syrien og et vigtigt militært bolværk mod den islamistiske terrorbevægelse Islamisk Stat. Men Syrien har udviklet sig til en særdeles kompleks slagmark – både militært og politisk. Med støtte fra amerikanerne har de syriske kurdere tilkæmpet sig et stort stykke autonomt land i Nordsyrien. Kurdernes position synes alligevel skrøbelig, og de er samtidigt omgivet af fjender i mange retninger. Der gives et indblik i de storpolitiske og vanskelige spørgsmål hos Vestens vigtigste allierede i det syriske morads. Hvad ønsker kurderne at opnå, og har det nogen gang på syrisk jord?

Pola Rojan Bagger er kommunikationsrådgiver og mellemøstanalytiker. Han er uddannet cand.comm. og har dækket Tyrkiet, kurderne og Mellemøsten for danske medier i over ti år. Han er desuden forfatter til en bog (2010) samt en tænketanksrapport (2016) om tyrkisk og kurdisk politik.

Faaborg Museums stifter, Mads Rasmussen (1856-1916), var en vigtig erhvervsmand i Faaborg og havde i 1888 stiftet en andelskonservesfabrik. Idéen om at skabe et museum opstod først i 1910 i samråd med inderkredsen af fynboerne, bl.a. Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen og Jens Birkholm, der også forestod indkøb til samlingen. Museet åbnede i Mads Rasmussens sommerlejlighed i Konservesgården i 1910, men da samlingen af malerier og skulpturer voksede, besluttede han at opføre en museumsbygning, som arkitekt Carl Petersen tegnede. Siden 1915 har bygningen dannet en spektakulær og farverig ramme om Fynboernes kunst fra perioden 1880-1925, og fremhæves i dag som et hovedværk i nordisk arkitektur, hvor billedkunst, arkitektur og inventar går op i en højere helhed.

Gertrud Hvidberg-Hansen er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og har siden 2013 været museumsdirektør på Faaborg Museum.

The evening’s concert will feature the Petri/Hannibal Duo, playing pieces ranging from the Baroque to Classicism and Romanticism as well as music written especially for the Duo itself. The list of composers includes Johan Sebastian Bach, Arcangelo Corelli, Ludwig van Beethoven, Edvard Grieg, Carl Nielsen, and Asger Lund Christiansen.

Michala Petri is one of the world’s leading recorder virtuosos. In this evening’s concert, she joins Lars Hannibal in the unique musical partnership the Petri/Hannibal Duo, which celebrated its 25th anniversary in 2017.

Motiver med tomme stuer, rygvendte kvinder, tomme landskaber og tyste arkitekturmotiver har gjort Vilhelm Hammershøi til en kunstner, der er kendt og elsket over hele verden. Færre ved imidlertid, at han ved siden af arbejdet som maler var dybt optaget af fotografiet, som han blev en af pionererne inden for. I foredraget fortælles om kunstnerens interesse for fotografiet og om, hvordan dette er nært forbundet med hans maleriske praksis. Davids Samling rummer en enestående samling af kunstnerens værker, og vi skal naturligvis høre om disse, men også om mange af kunstnerens øvrige værker.

Gertrud Oelsner er mag.art., ph.d. i kunsthistorie og direktør for Den Hirschsprungske Samling. Hun har sammen med Annette Rosenvold Hvidt udgivet en stor bog om Vilhelm Hammershøi og fotografiet.

I Algeriet demonstrerer i hundredtusindvis mod det aldrende regime. Også i lande som Libanon, Jordan og de palæstinensiske områder er der løbende protester. Er det arabiske forår i virkeligheden ikke ovre? Hvordan er sociale medier, kulturel aktivisme og politisk satire med til at forandre hele regionen? Disse højaktuelle spørgsmål vil blive taget op i aftenens foredrag.

Helle Malmvig er ekspert i international politik og sikkerhed og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hendes kompetenceområder er Mellemøsten, herunder Syrien, Irak, Libanon, Israel-Palæstina konflikten og Algeriet.

Mønsterbryder, systemkritiker og markant meningsdanner er nogle af titlerne, der følger i hælene på Geeti Amiri, når hun markerer sig i samfundsdebatten – om integration, ligestilling og religion med skarpt lys på den nydanske kvindekamp. Hun er forfatter til den anmelderroste selvbiografi ”Glansbilleder” (2016), der beskriver hendes familieforhold og opvækst som flygtning i først Indien og siden Danmark. Ved brug af sin personlige historie med rødder i Kabul og en opvækst på bunden af samfundet i København giver Geeti Amiri et indblik i, hvordan et liv mellem to verdener skabes, hvilket alt for ofte er præget af kulturopgør og familieoprør.

Geeti Amiri er til daglig lærerstuderende og lærer på Vestegnen. Dertil blogger hun i Ekstra Bladet om kultursammenstød og om den danske folkeskole på folkeskolen.dk.

Ud over at være en fabelagtig billedkunstner var J.F. Willumsen også en original keramiker, og Davids Samlings ”Pottemagervasen” er et hovedværk i dansk keramik. Men allerede først i 1890’erne skabte Willumsen sin ”Familievase”, der åbenbarer en helt ny indfaldsvinkel til keramisk kunst. Og keramik var Willumsens hovedbeskæftigelse op mod århundredeskiftet, hvor han som kunstnerisk leder stod bag Bing & Grøndahls bidrag til Verdensudstillingen i 1900. Peder Rasmussen har beskæftiget sig med Willumsens keramik i snart mange år og fortæller om dette område med særlig vægt på Davids Samlings værker. Foredraget vil handle om såvel historik og motiver, som om keramiske/tekniske fænomener.

Keramiker og forfatter Peder Rasmussen har udstillet i både ind- og udland, ligesom han er repræsenteret, f.eks. på V&A i London og Designmuseum Danmark. Han har udgivet flere bøger, blandt andet ”Kählers Værk” i 2002 og ”Familie på træben – Om J.F. Willumsens Familievase”i 2016.

Foredraget følger udviklingslinjerne i kunstneren Axel Saltos keramiske værk, fra hans gennembrud i 1920’erne og frem til slutningen af 1950’erne. Hvilke tanker lå bag de tre stilistiske omdrejningspunkter i hans keramiske aktivitet, den riflede, den knoppede og den spirende stil? Axel Saltos samarbejde med flere værksteder og fabrikker profilerede deres virksomhed og betød samtidig en berigelse med nye effektfulde glasurer på hans ”bløde” porcelæn og stentøj. Foredraget sætter også fokus på ”Axel Salto på papir”: hans skitser til keramikken, hans grafiske kunst, plakaterne og hans mønstre til forsatspapirer og tekstiler, hans bogdesign og eventyr for børn, og ikke mindst hans betydelige rolle som udgiver af kunsttidsskriftet Klingen (1917-20), kampskriftet i det modernistiske gennembrud i dansk malerkunst.

Lars Dybdahl er mag.art., designforsker og forfatter.

Foredraget er baseret på Aydin Soeis selvbiografiske bog ”Forsoning – Fortælling om en familie”, og undervejs inddrager forfatteren sine erfaringer fra ti års arbejde med udsatte børn og unge. Der er nemlig et stort sammenfald mellem sociologen og Aydin Soeis egen biografi og hans to forrige bøger om unge fra udsatte boligområder.
Aydin fortæller om sin opvækst, flugten fra Iran til Danmark, opvæksten i Avedøre, ballademageridentiteten i skolen, og det mord Aydins far endte med at begå på en anden iransk mand. Livet i skyggen heraf og hvordan Aydin gennem det meste af livet har været bange for at blive stemplet som ”morderens søn”. Men foredraget handler også om at håndtere og forlige sig med fortiden og om nutidens udfordringer med mænd, faderskab og drenge i landets udsatte områder.

Aydin Soei er forfatter til fire bøger om medborgerskab, radikalisering, bandefællesskaber, integration og antiskolekultur. Seneste udgivelse er “Omar – og de andre”. Værket “Forsoning – fortælling om en familie” er blevet kaldt “et fortælle-mæssigt mesterværk”.

Sara Rahmeh kommer fra et land langt væk og en gade lige rundt om hjørnet. Hun kommer fra solnedgang over ørkenbjerge og shoppingture på strøget. Hun kommer fra et land med morgenbøn, inden solen står op, og fra en by, hvor man triller ned af Gothersgade med bare tæer og natten i blodet en tidlig søndag morgen. Hun kommer fra et land, hvor hun ikke længere hører hjemme, og fra en by, hvor folk spørger: “Jamen, hvor kommer du fra?” Det korte svar er Danmark, og det lange svar er hele verden.

Sara Rahmeh er digter, poetry slammer, impro-skuespiller og en helt-igennem fabelagtig storyteller på en scene. Men hun er også et menneske med rødder i både Høje Taastrup og Syrien, og med en finurlig, særegen og musikalsk, poetisk stemme plantet solidt i den danske muld… og i hele verden.

Malerisamlingen på Nivaagaard blev skabt af Johannes Hage (1842-1923), der var passioneret kunstsamler. Nederlaget i 1864 havde været svært at forvinde, både han og hans et år ældre bror deltog i krigen, og broren faldt ved Dybbøl. Derfor besluttede Johannes Hage senere i livet at skaffe sit fædreland oprejsning. I 1908 skænkede han sin enestående samling af italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder til offentligheden. Foredraget belyser Johannes Hages liv og virke.

Birgitte von Folsach, cand.mag., er museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling. Hun har haft ansvaret for flere guldalderudstillinger, den seneste ”En duft af evighed. Blomstermaleren J.L. Jensen”. For tiden er hun ved at skrive en bog om guldaldersamlingen på Nivaagaard, hvoraf størsteparten stammer fra Johannes Hages tid.

The violinist Christine Bernsted plays selected solo works after they have been presented by the music historian and cultural journalist Søren Schauser. We will hear violin solos by Johan Sebastian Bach, Niccolò Paganini, and Eugène-Auguste Ysaÿe. In several ways, the program reflects the museum’s European collection, which spans all the way from the art of the Baroque, through the 18th century’s costly decorative art to the Golden Age’s national art and modern breakthrough.

Christine Bernsted is a young Danish prize-winning concert violinist who most recently received the prestigious Leonié Sonning Talent Prize in April 2019. She moreover won 1st prize in the Melbourne International Violin Competition in 2018. She has given concerts in Carnegie Hall in New York and played with the Berliner Philharmonic. She is currently studying with Eszter Haffner of the Royal Danish Academy of Music in Copenhagen and with Professor Boris Kuschnir in Vienna.

A violin concert where the accompanying narrative is told in Danish.