Ten camels for Ameera
Zahra Pedersen
February 2, 2022
Dansker, muslim, perker og forfatter; Zahra Pedersen tager dig med på en genopdragelsesrejse om, hvad det vil sige at være muslimsk kvinde i Danmark, hvorfor vi har brug for humor i debatten, og hvordan fiktionelle fortællinger kan være med til at have en positiv indflydelse i samfundet. Hun udgav sin debutroman ‘Ti kameler for Ameera’ i juni 2021. Det er en roman i genren chicklit og bl.a. beskrevet i pressen som en “muslimsk Bridget Jones”. Hun er født og opvokset i Danmark som datter af Imam Abdul Wahid Pedersen, men valgte først officielt religionen islam som voksen.
Zahra Pedersen er journalist, livsstilscoach for muslimske kvinder, skribent samt podcast- og tv-vært for bl.a. DRs programrække ‘Kampen om mig’.
The Paintress and the Princess
Anna Kledal
February 9, 2022
Et foredrag om et usædvanligt møde mellem to kvinder – og mellem øst og vest. I 1870’erne rejste kunstmaleren Elisabeth Jerichau Baumann på en længere rejse til Konstantinopel og Cairo. Som kvinde fik hun adgang til haremmer og opnåede dermed et sjældent indblik i de osmanniske overklassekvinders liv. Baumann traf den 19-årige tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende, og kunstneren malede flere kendte malerier af prinsessen og skrev begejstret om hende i breve og rejseberetninger. Baumanns beskrivelser af mødet med Nazili afslører et anderledes og mere mangefacetteret billede af Osmannerriget end datidens klichéprægede fokus på Orientens mystik og illustrerer en opbrudstid, hvor samfund både i Vesten og i Orienten var præget af store omvæltninger.
Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet. Hun udgav i 2021 bogen ’Kunstmaleren og Prinsessen’.
Danish Sets - from blue flowers to coarse glazes
Lars Hedebo Olsen
February 23, 2022
Da man først fik knækket koden på ’det hvide guld’, kom der gang i den danske porcelænsfremstilling, og i 1775 slog Den Kongelige Porcelainsfabrik dørene op. I begyndelsen var stellene så eksklusive, at kun adelen og det øverste borgerskab kunne være med, men med tiden kom der flere porcelænsfabrikker på markedet og mange flere stel, som efterhånden blev hvermandseje. Lars Hedebo Olsen fortæller om den danske stelhistorie på baggrund af sin bog ’Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer’ (Strandberg Publishing 2021), og han beskriver, hvordan vore stel ikke kun er designhistorie, men også kulturhistorie og personlig historie.
Lars Hedebo Olsen er cand.mag. i historie og litteraturvidenskab, og desuden journalist og forfatter til flere bøger om danske designere – blandt andre Børge Mogensen, Kay Bojesen og Bjørn Wiinblad. Til daglig virker han som designanmelder på dagbladet Politiken.
Mysticism - a platform for dialogue
Dorthe Enger
March 2, 2022
Mystikken kan beskrives som en tværreligiøs og tværkulturel visdomspulje. Selvom mystikernes oplevelser og indsigter er prægede af deres kulturelle baggrund, er der temaer, der går igen på tværs af religioner og kulturer, så som næstekærlighed og medfølelse. Derfor er mystikken et godt sted at indlede en interreligiøs dialog. Foredraget vil give en indføring i mystik med særligt fokus på den islamiske og kristne mystik.
Dorthe Enger er cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og forfatter, debattør og foredragsholder. Hun har undervist i gymnasiet i mange år og virkede som rektor ved Niels Steensens Gymnasium 2007-2011. Bogen ‘Mystik’ blev udgivet i 2019.
Older, Islamic architecture from a present perspective
Anne Romme
March 9, 2022
Den islamiske arkitekturs historie strækker sig over mange århundreder, fra omkring år 700 og frem til i dag. Den har en geografisk udbredelse fra Spanien til Indonesien og fra Centralafrika til det sydlige Rusland. For at forstå den islamiske arkitekturs historie, må man se på sociale, kulturelle, samfundsmæssige, politiske og religiøse sammenhænge. Efter et kort, kronologisk overblik vil foredraget gennemgå den islamiske arkitekturs historie ved hjælp af forskellige bygningstyper og principper – Moskéen, paladset, huset, markedet, byrummet og ornamentet.
Anne Romme er arkitekt, ph.d. og programleder for bachelorprogrammet ‘Finder Sted / Taking Place’ på Institut for Bygningskunst og Kultur på det Kongelige Akademi.
Geometric concepts and colour systematics in Niels Nedergaard's art
Viera Collaro
March 16, 2022
Niels Nedergaard var en kunstner, som i sit korte liv formåede at bevæge sig igennem områder fra farveteorier, til bevægelse af den menneskelige figur og til islamiske, geometriske koncepter. Han var banebrydende inden for video, foto og installationer og udviklede samtidig sit eget udtryk i en farvestrålende, malerisk verden med fokus på islamisk ornamentik.
Niels var min bedste ven og nære kollega. Vi producerede og udstillede kunst i fællesskab, og op til hans død delte vi værksted i København. Han var et smukt og unikt menneske og en visionær og eksperimenterende kunstner. Hans værker er tidløse og rummer meditationer over den universelle energi. En stor kunstner.
Viera Collaro er maler og installationskunstner og arbejdede i en årrække sammen med Niels Nedergaard.
Between ourselves
Pernille Bramming
March 23, 2022
I dialogen kan fortrolige rum opstå og forskelle blive til inspiration og berigelse. Det oplever deltagerne i de projekter, som Det Dansk-Egyptiske Dialog Initiativ i Cairo står for. Her bringes blandt andre kunstnere, musikere, kvindelige chefer, miljøfolk og studerende fra Danmark og Egypten sammen for at udveksle både personlige og professionelle erfaringer, tanker og drømme. Pernille Bramming fortæller om Dialog Initiativets virke og om de aktuelle udfordringer.
Pernille Bramming er uddannet cand.mag. og har arbejdet som redaktør og Mellemøsten-korrespondent for Politiken og Weekendavisen. Siden 2019 har hun boet i Cairo, hvor hun er leder af Det Dansk-Egyptiske Dialog Initiativ.
Øregaard. The time, the art, and the West Indian connection
Sidsel Maria Søndergaard
March 30, 2022
I 1921 slog Øregaard for første gang dørene op som museum, men allerede i 1808 stod huset færdigt som sommerbolig for familien Søbøtker. Arkitekten var franskmanden Joseph Ramée (1764-1842), og bygherren, Johannes Søbøtker (1777-1854), var fjerde generation i slægten med tilknytning til de dansk-vestindiske øer og et æstetisk, selvbevidst og verdensorienteret medlem af Københavns borgerlige elite. Med Johannes og Øregaard som omdrejningspunkt tegner foredraget et kalejdoskopisk portræt af en brydningstid, dens æstetik, idealer og drømme – og virkelighed. Hvordan Øregaards historie formidler museets udvikling i dag, bliver også berørt.
Mag.art. i kunsthistorie med guldmedaljeafhandling om skulptur og
skulpturteori. Har som direktør for Øregaard Museum stået i spidsen for museets udvikling siden 2007.
Opera and piano fill David’s rooms
Sibylle Glosted and Jacob Beck
April 6, 2022
To end the season, we will hear the soprano Sibylle Glosted – accompanied by the pianist Jacob Beck – sing atmospheric songs from a repertoire of both Danish and foreign pieces that harmonize with the museum’s collection of Danish and European art from the 18th to the 20th century.
The Mechanism – a documentary in Danish about the cultural relationships between Denmark and China in the 18th century
September 14, 2022
En filmforevisning, der byder på en billedverden af legende, drikkende og rejsende handelsmænd fra tidlig, moderne Kina og Danmark. Vi følger et ukendt kinesisk mesterværk fra 1700-tallet, en mekanisk skulptur, som Josefine Baark fandt i 2014, og som skulle vise sig at være et helt unikt levn fra den tidlige handel mellem Danmark og Kina. For at forstå skulpturens signifikans i datiden, samt dens relevans til nutidens måde at forstå en global verden på, fortælles både om genstandens historie og forskningsprocessen bag. Før filmforevisningen introducerer Josefine Baark den mekaniske skulpturs forhold til 1700-tallets porcelæn i Davids Samling, og efter filmen er der lejlighed til at stille spørgsmål. Filmen er på engelsk.
Josefine Baark er ph.d. fra University of Cambridge og Carlsberg Fellow ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i brugen af film på museer.
Turkey under Erdogan
September 21, 2022
I årtier har Tyrkiet ligget som den stabile demokratiske buffer mellem Europa og det stadigt mere ustabile Mellemøsten. Landet arbejdede i mange år aktivt for at blive medlem af EU og forsøgte at leve op til EU’s brede vifte af krav om overholdelse af menneskerettighederne, opbygning af en solid retsstat, ytringsfrihed og demokratiske reformer. Men efter kupforsøget i 2016, hvor dele af det tyrkiske militær forsøgte at tage magten i landet, har Tyrkiet ændret kurs. Hvor er Tyrkiet på vej hen? Og hvad kan vi forvente den kommende tid med et forestående valg i Tyrkiet og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed efter krigen i Ukraine?
Cecilie Felicia Stokholm Banke er enhedsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og beskæftiger sig primært med udenrigspolitik og diplomati.
The Language of Ceramics
September 28, 2022
Målt mod andre kunstarter er keramisk kunst nærmest ubegribeligt mangeartet og vildtvoksende. Af den grund er det måske heller ikke så underligt, at faget er så ringe udstyret med, hvad man kunne kalde en fælles begrebsdannelse. For eksempel er et ord som ”komposition” brugbart inden for alle kunstarter, men hvad står det egentlig for i keramisk sammenhæng? I sit foredrag præsenterer Peder Rasmussen både velkendte hovedværker og nyskabende keramiske eksperimenter – fra oldtidskeramik over moderne design og kunstnerkeramik til arkitektoniske udsmykninger. Der stilles skarpt på enkeltværker af kunstnere som Thorvald Bindesbøll, Asger Jorn, Axel Salto, Gertrud Vasegaard, Bjørn Wiinblad, Ursula Munch Petersen, Bodil Manz, Bjørn Nørgaard og Claydies.
Peder Rasmussen er udøvende keramiker med en omfattende udstillingsvirksomhed bag sig. Han er forfatter til flere bøger – senest Keramikkens Sprog.
The Humorist Karen Blixen
and the Caliph, Albondocani
October 5, 2022
Én af Blixens yndlingsfortællere, Mira Jama, elsker ’en god Spas’; ligesom Gud, hævder han – og Blixen med ham! Men hermed kommer han i karambolage med ’Profetens Lov’. Modsætningen mellem humor og rettroenhed er et gennemgående træk i Blixens fortællekunst. Humor er for Blixen – og kaliffen – spøg og spas (den lille humor), men også en livsanskuelse (den store humor). Her er Blixens nøgleord ‛Je responderai’: jeg vil svare (for), jeg vil være ansvarlig. I foredraget inddrages miniature-malerier fra den islamiske samling på Davids Samling.
Ivan Z. Sørensen er mag.art. og cand.mag., forfatter og foredragsholder. Han er tidligere lektor ved Firenzes Universitet og museumsinspektør ved Karen Blixen Museet.
Cultural Sustainability and Fashion - From the Past
to the Future
October 19, 2022
I hvor høj grad må man som designer i dag ’lade sig inspirere’ af andre kulturer? Netop dette tema har 11 mode- og tekstilstuderende fra Det Kongelige Akademis kandidatuddannelse arbejdet med i den udstilling, der kan opleves på museet på Kulturnatten; hvordan de på en respektfuld måde kan interagere på tværs af kulturer og lade sig inspirere af museets skatkiste af objekter til at skabe kreationer og tekstiler. Foredraget vil med udgangspunkt i de tanker, projektet har vakt blandt de unge designtalenter, kaste lys over, hvordan bæredygtighed ikke kun handler om materialer, lovgivning og tørre tal, men også i høj grad kultur, og dermed også vores syn på kulturel forskellighed.
Else Skjold er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og ph.d. i designledelse fra CBS og Designskolen i Kolding. Fra 2019 har hun som lektor på KA udviklet programmet ’Fashion, Clothing & Textiles; New Landscapes for Change’.
Alchemical Searches - the Sculptor Niels Hansen Jacobsen and Ceramics
October 26, 2022
I et tiår fra 1892 var billedhugger Hansen Jacobsen – ham med Trolden i haven bag Glyptoteket og Skyggen på SMK – bosat i La Cité Fleurie i Paris. Dér grundlagde han med J.F. Willumsen den danske stentøjstradition. I 2020 vistes på Musée Bourdelle en stor udstilling af hans værker. Det franske publikum var betaget. Her er en nordisk vildskab og uregerlighed, der ikke ligner noget andet. Om man rækker Fanden en lillefinger… ja, 1890’ernes møde med den franske og asiatiske keramik voksede til en livslang besættelse. Med tiden kom arbejdet med skulpturerne til at stå i anden række.
Teresa Nielsen er direktør for Vejen Kunstmuseum, hvor hovedsamlingen af kunst fra ca. 1900 er mangedoblet over de seneste årtier.
Prince, Royal Guard, and Legionary
November 9, 2022
Mange danske officerer har haft fremragende udenlandske tjenesteforløb, men én officers virke i udlandet adskiller sig fra de øvrige, fordi han bliver en del af en myte, som stadig i dag bidrager til fortællingen om Den Franske Fremmedlegion. Officeren er prins Aage. Han begynder sin officerskarriere ved Den Kongelige Livgarde og bliver senere officer ved Fremmedlegionen. Historien skabes i Nordafrika, hvor prinsen møder den nordafrikanske kultur, de politiske, demografiske og klimatiske forhold mm. Foredraget vil følge prins Aage fra Danmark til Nordafrika – og ikke mindst til hans 3. og sidste grav i Puyloubier i Sydfrankrig, hvor han i dag hviler.
Eric Lerdrup Bourgois er cand.mag. i historie og fransk og siden 2012 ansat som specialkonsulent og historisk leder ved Den Kongelige Livgarde. Hans forskning af Napoleon har ført til en udnævnelse til ridder af De Akademiske Palmers Orden (2014). Udsendt af Forsvaret til internationale operationer 4 gange som franskfaglig støtte. Arbejder pt. med særligt fokus på prins Aage.
The Art, Mind and Destiny of the Danish Painter J.Th. Lundbye
November 16, 2022
Forfatter Peter Løhr fortæller om sin anmelderroste roman Hulemennesket, der handler om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-48), kendt for sine køer og landskaber, sit plagede sind og mystiske dødsfald i Treårskrigen. Gennem malerier og beretninger får vi del i Lundbyes skæbne. Bl.a. rejser den unge maler i 1845 til Rom for at finde ud af sin depressive ”hule”. Men går det godt eller galt for ham nede i den danske kunstnerkoloni under Sydens sol? Og hvordan hænger Italiensrejsens heftige oplevelser sammen med Lundbyes senere valg om at melde sig frivilligt til krigen hjemme i Danmark?
Peter Løhr er uddannet i kunst- og kulturhistorie fra Bergens og Københavns Universitet. Hulemennesket fra 2021 er Løhrs romandebut og er baseret på maleren J.Th. Lundbyes liv.
An Oriental, Arabic Musical Evening
November 23, 2022
Nour Amora is a talented and acknowledged Palestinian musician from Syria – now living in Denmark. This evening he plays with Danish musicians in an Arabic music event. Old cultural themes about freedom and love will be performed. The public will experience the magic from the melodies when musicians from different cultures get together. Music has no boundaries and music is the language of the world.
Nour Amora plays the guitar and is accompanied on piano by organist in ‘Sions Kirke’, Bo Riemer, and saxophonist Jesper Løvdal who combines jazz music with his love of music from The Middle East.