Fighting, Hunting, Impressing.
Arms and Armour from the Islamic World 1500 - 1850
Joachim Meyer
September 1, 2021
Våben er funktionelle redskaber, der afspejler tidens teknologi. Men våben vidner også om, hvorledes krig er blevet ført, og om de forskellige typer jagt, de har været brugt til. Derudover er våben blevet anvendt i mere ceremonielle forbindelser. Det gælder i de fleste sammenhænge – og også i den del af verden, hvor islam var den dominerende religion. Med udgangspunkt i museets aktuelle særudstilling gennemgås en række af de elementer, der særligt kendetegner islamiske våben og deres historie.
Joachim Meyer er ph.d. og museumsinspektør i Davids Samling.
Fauda (chaos)
Jakob Egholm Feldt
September 8, 2021
De seneste år har internationale tv-serier om Israel-Palæstina-konflikten nået et enormt globalt publikum. Serier som Fauda, Our Boys og The Honorable Woman fortæller konflikten på nye måder, som understreger kompleksitet, kaos, moralske gråzoner og eksistentielle kvaler. Konflikten fremstår på samme tid mere menneskeligt nuanceret, men også mere distanceret fra sin historiske og politiske kontekst. Jakob Egholm Feldt vil med udgangspunkt i aktuelle serier og film fortælle om centrale temaer og vigtige skift i den kulturelle udlægning af Israel-Palæstina-konflikten siden 1970’erne.
Jakob Egholm Feldt er professor i global historie på Roskilde Universitet.
Dear Sister Performance
Naiha Khiljee
September 15, 2021
Kom og hør Naiha Khiljee læse op fra sin debutdigtsamling “Kære søster”, der handler om præstationspres, åndelighed, diskrimination og relationer. Naiha er ’spoken word’ digter, hvilket betyder, at scenen er stedet, hvor teksterne får allermest liv og stråler stærkest. Oplev historiefortælling og poesi i ’spoken word stil’, hvor publikum gerne må klappe, trampe, juble og græde.
Naiha Khiljee er aktivist, psykolog og spoken word kunstner og har optrådt på store og små scener i Canada, USA og Danmark.
The Crusades:
The Fight for Paradise
and the Holy Land
Ane Bysted
September 22, 2021
Hvad førte til udråbelsen af Det Første Korstog i 1095, og hvad fik tusindvis af vesteuropæiske korsfarere til at søge mod Det Hellige Land? Foredraget lægger ud med den historiske baggrund for korstogene – dels i Mellemøsten med kampene mellem rumseljukkerne og Det Byzantinske Rige i det 11. århundrede – og dels i Vesteuropa. Korsfarerne kunne have flere motiver, bl.a. ønsket om at se de hellige steder, som de kendte fra Biblen, og de var drevet af udsigten til at vinde den åndelige belønning, som de kirkelige autoriteter lovede dem. Både på den kristne og den islamiske side var det en kamp, der blev kæmpet med åndelige såvel som fysiske våben.
Ane Bysted er ph.d. i middelalderhistorie og forfatter til flere bøger om korstogene.
Jens Juel and the Whole
Turkish Music
Charlotte Christensen
September 29, 2021
En portrætmaler må til hver en tid være moderne og i kontakt med de nyeste fænomener inden for kulturlivet. Med udgangspunkt i en indføring i Jens Juels portrætkunst, og med særlig vægt på Davids Samlings nyerhvervelse af et billede, der forestiller prinsesse Louise Augusta i orientalsk dragt, fortælles om det 18. århundredes fascination af Orientens kultur og klædedragter. Tyrkomanien var et europæisk overklassefænomen, der også på teatret og i billedkunsten berørte de højeste kredse i Danmark.
Charlotte Christensen er kunst- og kulturhistoriker, og hendes omfattende forfatterskab belyser emner fra Christian 4.s tid til i dag. De seneste værker har behandlet maleren Carl Gustav Pilo og Guldalderens billedverden. Hun har været ansat på mange af Danmarks museer, og stod i 1996 for en omfattende Jens Juel-udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: ”Hvis engle kunne male …”.
Lina's Islam – Tensions and Contradictions
Lina Hashim
October 6, 2021
Foredraget er i to dele. Den første del bliver om Lina Hashims arbejde som kunstner med medierne fotografi og performance, med en antropologisk tilgang til stoffet. Kendetegnet ved hendes arbejde er, at hun dykker ned i tidens kontroversielle, islam-relaterede debatter om selvmordsbombere, sex før ægteskab, tildækkede kvinder samt magi og uddrivelser. Tilgangen til stoffet er anderledes end hos mange andre kunstnere. Hun tager islam under behandling i kombination med det at være insider og efter egne grundige studier af religionens tekster. Den anden del handler specifikt om hendes seneste projekt The Touch. The Touch adskiller sig fra de andre projekter, som undersøger et bestemt felt, ved i stedet at lade feltet undersøge kunstneren selv: ”Værkets tilblivelse er, at jeg lader mig blive undersøgt for forbandelser”.
Lina Hashim er født i Kuwait af irakiske forældre og uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet.
Muhammad and Umar
Jakob Skovgaard-Petersen
October 27, 2021
Den største og dyreste TV-serie om islamisk historie løb over skærmen i de arabiske lande i 2012, det år hvor islamisterne gennem valg var kommet til magten i en række lande. Serien fortæller om Muhammads liv, men set gennem øjnene på Umar, hans måske mest glødende forkæmper. Og siden den mest sejrrige kalif. Hvad er historien om Umar? Hvad tilfører den historien om Muhammad? Og hvad var den politiske og religiøse ramme for serien og dens modtagelse?
Jakob Skovgaard-Petersen er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række bøger, herunder ”Muslimernes Muhammad – og alle andres” fra 2020.
A Woman Seen from Behind
Jesper Wung-Sung
November 3, 2021
Jesper Wung-Sung fortæller om sin roman ”Kvinde set fra ryggen”, der handler om Vilhelm Hammershøis kone Ida. Hun bliver den store malers livsledsagerske og foretrukne model. I dag sælges malerierne af den ofte rygvendte kvinde for tocifrede millionbeløb, men hvem var hun? Wung-Sung fortæller om research, kunst, følelser og om, hvordan ”Kvinde set fra ryggen” er forbundet med ”En anden gren”, romanen om hans oldeforældre, San og Ingeborg Wung-Sung.
Forfatteren Jesper Wung-Sung har skrevet en lang række bøger for voksne, børn og unge og har bl.a. modtaget Bogforums Debutantpris, Det Danske Akademis Silas-prisen og De Gyldne Laurbær. Flere af hans værker er filmatiseret og dramatiseret og oversat til mere end ti sprog.
Music from Anatolia
Fuat Talay and Cahit Ece
November 17, 2021
The childhood friends, Fuat Talay and Cahit Ece, play Turkish and Kurdish music. The two musicians practise a musical crossover landscape where the Anatolian folk music is blended with sufi as well as alevi music. Traditional tones and melodies are mixed with the help of various ethnical instruments, and a soft, delicate sound engulfes the audience.