ISFAHAN – den halve verden. Sådan kalder perserne deres by, der i flere perioder var landets strålende hovedstad.

Allerede Isfahans beliggenhed i en oase omgivet af forrevne bjerge samt stedets milde klima gav de persiske digtere inspiration til højtstemte lovprisninger. Her er endnu bevaret tusind års bygningsanlæg, som fortsat bliver vedligeholdt af de skiftende regimer. I den berømte Fredagsmoské finder vi vidnesbyrd fra alle perioder, lige fra arabernes indfald i Persien.

Hans Munk Hansen er ekspert i islamisk arkitektur og har siden 1955 besøgt Isfahan utallige gange, blandt andet under sin mangeårige virksomhed som arkitekt i Iran.

Tusind og én Nat hedder værket, men hvorfor egentlig? Hvorfor ikke Tusind og én Nætter? Hvordan er det blevet til, hvilke historier rummer det, og hvilke rummer det ikke? Man taler også om Tusind og én nats eventyr, men er alle fortællingerne eventyr? Ud fra rammehistorien om to kongelige brødre og hanrejer, vesiren og hans to døtre Shahrazad og Dinarzad, vil strukturen i værket blive belyst og de forskellige genrer, eventyr, historiske anekdoter, fabler, rejsebeskrivelser, ridderromaner og skælmehistorier, blive gennemgået med eksempler.

Ellen Wulff er mag.art. og ph.d. i arabisk, og en anerkendt oversætter, senest af udgivelsen i oktober 2013 fra Carsten Niebuhr Biblioteket af 1001 nats eventyr.

En medrivende fortælling om som kunstner at rejse og møde muslimsk kultur på Nørrebro, i Cairo, Kabul og fronten i Libyen. En fortælling om, hvordan kunst og fly kan være den poetiske mulighed. Simone er privatpilot og en grænsesøgende kunstner.

Simone Aaberg Kærn er en international billedkunstner, fotograf og dokumentarinstruktør.

Dansk-pakistanske Hassan Preisler er undfanget i Cambridge og født i Charlottenlund. Som barn boede han i Bern, Berlin og Bagsværd, som voksen har han levet i Beirut, New York og Madrid. Han lærte tysk, før han lærte dansk, han kan klare sig på spansk, han kan bande og dirigere en taxa på arabisk, men han kan ikke et ord urdu. Hans far voksede op som muslim, men er ateist, hans mor voksede op som protestant, men er buddhist, han selv er døbt i Helligåndskirken, men har for længst meldt sig ud af Folkekirken. Hans far lever sammen med sin Alice på Østerbro, hans mor er halvdelen af året i en landsby i Sydfrankrig. Han er gift med sin May, hendes far er fra Cairo, hendes mor er fra Tårbæk. Deres datter hedder Sonia Aziza Preisler.

Hassan Preisler er skuespiller, teaterleder og har skrevet den prisvindende og anmelderroste roman Brun Mands Byrde. På én gang fanden-i-voldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire.

Da det i 1995 blev besluttet at oprette et dansk institut for videnskab og kunst i Damaskus, stillede det syriske kulturministerium Bayt al-Aqqad, en historisk bygning i den gamle bydel, til rådighed. Huset havde stået tomt i mange år, men gennem en omfattende restaurering, bekostet af C. L. Davids Fond og Samling, lykkedes det ud af en ruin at få husets centrale bygningsafsnit fra slutningen af det 15. til det 19. århundrede til at genopstå, så at bygningen på alle måder kunne fungere som en eventyrlig base for Det danske institut i Damaskus.

Peder Mortensen har i mere end et halvt århundrede arbejdet som arkæolog i Mellemøsten og var direktør for Det danske institut i Damaskus fra 1996-2001. Han er adjungeret professor i nærorientalske studier ved Københavns Universitet.

Et mere grandiost format i dansk kunst omkring år 1900 end J.F. Willumsen findes ikke. Han er det eksemplariske udtryk for epokens tanker om det store menneske som kulturens kilde. Med suveræn beherskelse af de kunstneriske virkemidler bevæger Willumsen sig igennem en række af kunstens ismer: symbolisme, vitalisme, ekspressionisme og ender i et plakathujende og eksalteret udtryk, der er unikt i dansk og international kunst. J.F. Willumsen er fornemt repræsenteret i Davids Samling.

Henrik Wivel er dr.phil., kritiker og forfatter til en lang række bøger, herunder den prisbelønnede Den Store Stil.

I århundreder har bloktrykte tekstiler fra Indien været en del af handelen mellem Kina i øst og Middelhavslandene i vest. Langs handelsruterne spredte de eftertragtede bomuldsstoffer sig vidt omkring. Vi vil følge tekstilernes rejse og se det gamle kunsthåndværks betydning for også de senere bloktrykte tekstiler, som vises i særophængningen. Bloktrykkene er indsamlet af tekstilkunstneren Lisette Kampmann, hvis rejseberetninger fra Indus-dalen vi også vil følge.

Anne-Marie Keblow Bernsted er uddannet konservator cand.scient. og er ansat som konservator i Davids Samling.

Med Carl Michael Bellmans ordmalende epistler vil Nis Bank-Mikkelsen, i skikkelse af den navnkundige og fordrukne urmager Jean Fredman, føre jer rundt i Stockholm og omegns kroer og værtshuse i selskab med nymfen Ulla Winblad samt fallerede musikanter, her i skikkelse af guitaristen Jan Sommer.

Med sin karakteristiske store stemme har Nis Bank-Mikkelsen i snart 45 år på landets scener spillet et alsidigt repertoire.

Osmannerne trådte i 1914 ind i første verdenskrig på tysk side, og den osmanniske sultan lod udsende en jihad-erklæring, der opfordrede alle muslimer til at støtte sig i krigen mod England og Frankrig. Efter forhandlinger indgik England et samarbejde med en af sultanens modstandere fra Hijaz, Hussain ibn Ali, der i sommeren 1915 satte den arabiske revolte i gang.

Jørgen Bæk Simonsen er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Foredraget drejer sig om det enorme kulturtab, som en del arabiske lande, som Syrien, Egypten, Libyen og Yemen har oplevet i form af ødelæggelse og plyndring af uerstattelig kulturarv – af både arabiske kulturværker og menneskelig kulturarv. Hanna Ziadeh har været alle disse steder og har set, hvor lidt opmærksomhed beskyttelsen af den kulturbærende arv gives fra myndighederne og fra befolkningen. Spørgsmålet er: hvad siger det om den arabiske kultur nu?

Hanna Ziadeh er forfatter og menneskerettighedsaktivist tilknyttet Institut for Menneskerettigheder. Han er ph.d. i Iraks historie ved RUC.

Fotograf Joachim Adrian har gjort forsøget og er rejst gennem landet i nogle store danske landskabsmaleres fodspor. I jagten på en genskabelse og en genberuselse af de oprindelige værker, og samtidig også i et forsøg på at indfange stemningen på ny. Et møde mellem fortid og nutid. Mellem maleri og fotografi. Hvordan det gik, viser han i dette foredrag.

Joachim Adrian er uddannet fotograf og fotojournalist og kåret som årets pressefotograf 2013.

Hvilke politiske, religiøse og semi-religiøse ideologier har præget den arabiske verden i de sidste 100 år? Fra Hashemitternes nationalisme via Hassan Al-Bannas Muslimske Broderskab, Nassers panarabisme, Boumediennes semi-kommunisme, Qaddafy´s Jamahariya, kongedømmernes og emiraternes “oplyste enevælde” til Internet-ungdommens revolutionære krav under “det arabiske forår”, samt særligt fokus på den igangværende borgerkrig i Syrien med Assad-regimets Baath-ideologi overfor de mange rivaliserende oprørsgruppers indbyrdes divergerende ideologiske bagage.

Ole Wøhlers Olsen har i 1970’erne og 80’erne været udstationeret i Marokko, Algeriet, Angola og Philippinerne. Han var ambassadør i Saudi Arabien, Yemen og Oman 1987-94, Chile og Peru 1994-99, Syrien, Libanon og Jordan 1999-2005, guvernør i Sydirak 2003, og ambassadør i Algeriet, Tunesien, Libyen og Mauretanien 2006-10.

Der fortælles om 1700-tallets kinahandel og vises eksempler på datidens Kina-inspirerede interiører, arkitektur og indbo. Med den direkte handel på Kina kom europæernes efterligninger af de kinesiske kunstformer – de såkaldte kineserier – på mode i Europa og nåede et højdepunkt i rokokoen i 1700-tallet. Afslutningsvis omtales den europæiske mode i Kina, der i nogen grad vandt indpas ved kejserhoffet.

Joan Hornby er seniorforsker og mangeårig museumsinspektør på Nationalmuseet med ansvar for de østasiatiske samlinger.

Det startede med en snak på et værtshus i Randers i 1983, som resulterede i en invitation til at følge med nogle tyrkiske indvandrere på besøg i Tyrkiet i sommerferien. Det blev, uforudset, starten på et 30-årigt nært bekendtskab med Tyrkiet – Finn Larsen har besøgt landet hvert femte år siden. Følg med på en rejse med fotografiet som indgang, Tyrkiet som ramme og samspillet mellem kultur og natur som det centrale.

Finn Larsen er billedkunstner og uddannet fotograf.

Melchior Lorck (1526/27-efter 1583) skabte en af de vigtigste billedlige kilder til Det osmanniske Rige i dets storhedstid i 1500-tallet. Lorck var fra 1555-59 medlem af den kejserlige ambassade i byen og samlede sig et billedforråd, der skulle beskæftige ham resten af livet. Foredraget følger Lorck på rejsen og undersøger, hvordan han brugte sit eksotiske repertoire efter hjemkomsten.

Mikael Bøgh Rasmussen er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og er medforfatter til den store 5-binds monografi om Melchior Lorck.

”En gårdsanger med fødderne dybt plantet i den Københavnske muld. Organisk håndspillet musik, som vor mor lavede den. Akustisk hippie hop og gøgler soul – fra et fritgående menneske” …. sådan beskriver Zaki Youssef – kendt som Zaki – sig selv og sin musik. Zaki udfører, med egne ord, ’alt forefaldende kunstneriske arbejde’. I aften bliver han akkompagneret af musikere og sin guitar og synger og fortæller om de sange, han har skrevet, og hvad der ligger bag.

Zaki Youssef er skuespiller, musiker, komponist og dramatiker – han vandt i 2011 årets Reumert Talentpris.