Den persiske digter og mystiker Rumi (1207-1273) – også kendt som Mowlana i Iran og Afghanistan og som Mevlana i Tyrkiet – er en af Mellemøstens store litterære og filosofiske skikkelser. Hans esoteriske poesi, moralske læresætninger og fantastiske fabler genfortælles i dag af millioner af tilhængere, ikke kun i Rumis hjemlande, men også i Vesten, hvor hans værker er blevet oversat til utallige sprog. I dette foredrag vil Rasmus Christian Elling fortælle om den historiske Rumi, om det miljø han kom fra og om Rumis betydning før og nu.

Rasmus Christian Elling er ph.d. og postdoc ved University of London.

Hele verden fulgte med, da protestbevægelserne ramte Nordafrika og Mellemøsten i begyndelsen af 2011. Befolkninger, medier og kommentatorer jublede, men hvordan ser den arabiske verden ud et år efter? Demonstranterne tvang Tunesiens Ben Ali og Egyptens Hosni Mubarak til fald, og senere blev Libyens Gaddafi væltet med hjælp fra NATO, men hvad kommer i stedet? Har islamisterne overtaget, hvor ungdomsoprørerne slap den politiske overgangsproces? Og hvordan har protesterne påvirket andre arabiske lande?

I sit foredrag vil Rasmus Alenius Boserup berøre baggrunden for protesterne, fortælle om den aktuelle situation i regionen og diskutere, hvad oprørerne har betydet for den arabiske verdens udvikling og fremtid.

Rasmus Alenius Boserup er ph.d. og forskningsstipendiat ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Malthe Conrad Bruun blev født i Thisted i 1775, men blev landsforvist i 1799, fordi han havde fornærmet enevælden. Han rejste til Paris, tog navneforandring til Malte-Brun og blev en af de mest fremtrædende kulturpersonligheder i Napoleons Paris.

Bjørn Bredal fortæller historien om danskeren, som blev verdensberømt som geograf. Da Malte-Brun i 1810 begyndte at udsende sin totale verdensbeskrivelse Précis de la Géographie Universelle, var ambitionen enorm: læseren af dette ”Grundrids af den universelle geografi” skulle ”se hele kloden klart for sig”. Det blev en verdensomspændende succes, der kom til at stå som 1800-tallets Google Earth.

Bjørn Bredal er forfatter og lederskribent på Politiken.

”En sufi er en rejsende på vej tilbage til Gud”. Sådan lyder en af de mange definitioner på en sufi. Andre kalder slet og ret sufismen for hjertets religion eller den sande islam.

Malene Fenger-Grøndahl har besøgt sufier i mange forskellige lande, deltaget i deres ritualer og dagligdag og talt med dem om deres tro og praksis. I forbindelse med særudstillingen Sufisme – islams mystiske vej skitserer hun kort sufismens historie, fortæller om sufismens mange former og dens indflydelse på muslimsk tro, praksis og kultur og om sine møder med sufier i bl.a. Egypten, Senegal, Usbekistan, Marokko, Tyrkiet og Danmark.

Malene Fenger-Grøndahl er forfatter og journalist med speciale i etniske minoriteter, religion og Mellemøsten.

I midten af 1700-tallet begyndte man at se på naturen med malernes øjne. I den sammenhæng formedes begrebet ”det pittoreske”: altså ”den slags skønhed, der vil tage sig godt ud på et maleri”, som den engelske præst William Gilpin formulerede det. Kunsten skulle altså gengive naturen, som var den et maleri.

I foredraget vil Klaus P. Mortensen opridse tilblivelsen af denne umådeligt indflydelsesrige æstetiske holdning til naturen og derpå fokusere på eksempler fra dansk litteratur og – især – billedkunst fra ca. 1770 til 1850.

Klaus P. Mortensen er professor emeritus og forfatter til flere bøger. Han har forestået udgivelserne af bl.a. H.C. Andersens samlede værker bd. 1-18 og Dansk litteraturs historie bd. 1-5.

Koranen, muslimernes helligste skriftsamling, udgør et af verdenshistoriens vigtigste skrifter. Uden Koranen er det vanskeligt overhovedet at forestille sig islam, ca. 1,3 milliarder menneskers religion.

Thomas Hoffmann vil introducere dette betydningsfulde, men også gådefulde og udfordrende skrift. Der vil blive lagt vægt på Koranens dannelse under Muhammads profethverv i første halvdel af 600-tallet, dens indhold og udtryk og der vil være eksempler på kalligrafi og recitationskunst. Endelig vil Thomas Hoffmann også strejfe den moderne vestlige koranforskning og diskutere, hvordan Koranen kan være en del af Europas religiøse arv og fremtid.

Thomas Hoffmann er ph.d. og lektor ved Århus Universitet.

Under det første korstog til Mellemøsten blev Jerusalem erobret i 1099. Korstoget var Vesteuropas største militære ekspedition nogensinde. Herefter bredte ideen om korstog sig øjeblikkeligt. Overalt drog kristne ud for at kæmpe mod det onde, få aflad og allerhelst blive martyrer og komme direkte i himlen.

Krig og kulturmøde gik hånd i hånd, og korstogene førte ikke alene til tanken om et fælles Europa og til bankvæsen, men også til koranoversættelser og islamstudier, som har præget vor nutidige opfattelse af muslimer. Således blev den, ifølge Kurt Villads Jensen, forkerte, men sejlivede overbevisning om den uoverstigelige modsætning mellem kristendom og islam – om kulturernes sammenstød – skabt i korstogstiden.

Kurt Villads Jensen er dr.phil og middelalderhistoriker ved Syddansk Universitet.

Ankara/Endnu har jeg kun navne/på steder/og ingen steder været/har min rejse/bedt mig om at skrive./ Men jeg skal videre/og ignorerer den/og lægger som en sidste gestus/dette Ankara ved havet/af violer bag mig.

Kom med til Henrik Nordbrandts Tyrkiet, når han fortæller om det land, han boede i en årrække. Nordbrandt har skrevet om Tyrkiet i både digte, i Ruzname – tyrkisk dagbog og senest Dumhedens løvefødder. Idiosynkrasier m.m. Her gør Nordbrandt op med den voksende islamiske fundamentalisme i Tyrkiet og tegner et andet billede af landet end det, man finder i digtenes poetiske univers.

Henrik Nordbrandt er en af Danmarks førende digtere og boede i mange år i Spanien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han også har skrevet over 20 af sine digtsamlinger.

Simona Abdallah er en af de eneste kvinder i verden, der spiller darbuka-tromme. Da hun var lille, begyndte hun at spille darbuka, men fik som ung pige besked på at lægge sin tromme på hylden: trommen er et mandeinstrument, og hendes optræden kunne ødelægge familiens ry i Gellerupplanen. Hun lyttede ikke til sin mor og turnerer i dag i hele verden med sin tromme, darbukaen. Den 29. august udkommer bogen Lykkens brud på Informations forlag, der handler om den unge muslimske kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil, at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner og social kontrol. I Davids Bazar spiller Simona Abdallah sin musik og fortæller sin historie om at vokse op mellem to kulturer, om sin kamp for at nedbryde grænser og lade kulturerne mødes. I samtale med retoriker og tv-vært Barbara Læssøe Stephensen.

Simona Abdallah er født i Palæstina og kom til Danmark som 6-årig. Hun har turneret med Natascha Atlas og Sort Sol.

Miniature- eller bogmaleriet fra stormogulernes rige er en syntese af lokal indisk og importeret persisk æstetik, der hurtigt blev tilsat fremmedartede ingredienser fra noget så eksotisk som det fjerne Europa. Malerierne illustrerer muslimernes og hinduernes episke litteratur såvel som stormogulernes egen historie. Hertil kommer studier af dyr og planter og skildringer af hverdagslivet, som alle blev bestilt af de indiske fyrster og magnater og siden også af tilrejsende europæere. Med udgangspunkt i museets samling fortæller Kjeld von Folsach om den i enhver forstand farvestrålende billedkunst, der blev skabt i perioden mellem ca. 1570 og 1856, hvor den sidste stormogul blev sendt i landflygtighed, og englænderne overtog magten.

Kjeld von Folsach er fil.dr. og direktør for Davids Samling.

Med det arabiske forår i bevidstheden kan man have glemt, at der også var en slags iransk forår i sommeren 2009, hvor ”Den Grønne Bevægelse” krævede både demokrati og udskiftning af præsident Ahmadinejad. Dette rystede systemet så meget, at man kvalte demonstrationerne med en voldsomhed, som ikke før var set i Den Islamiske Republik Irans 30-årige levetid. Siden sænkede en larmende tavshed sig over det politiske miljø i Iran. Men uroen ulmer stadig, befolkningen er trætte af regimet, men også bange for alternativet. I foredraget vil Claus Valling Pedersen forsøge at kaste lys over den aktuelle situation i Iran, såvel fløjkrigene som forholdet mellem regime og folk.

Claus Valling Pedersen er ph.d. og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Sleben jurist, dygtig erhvervsmand og stor kunstmæcen. Som person var C.L. David ukendt af de fleste, også i sin samtid. Men hvem var den diskrete højesteretssagfører, som grundlagde C.L. Davids Fond og Samling, og hvor fik han sine mange penge fra? Kristian Hvidt fortæller historien om C.L. David, som prægede sin samtid og satte varige minder bl.a. museet i Kronprinsessegade, fonden og sommerboligen Marienborg, som han ved sin død overdrog til Statsministeriet.

Kristian Hvidt er historiker og dr.phil. og har udgivet flere bøger inden for emnerne politik, arkitektur og socialhistorie. Senest en biografi om filologen Lis Jacobsen.

I 1761 tog Carsten Niebuhr ud på den berømte ekspedition til Det Lykkelige Arabien. 250 år senere gentog eventyreren og polarforskeren, John Andersen, Niebuhrs rejse, da forlaget Gyldendal spurgte, om han ville skrive om Den Arabiske Rejse (1761-67) og om Carsten Niebuhrs fantastiske beretning om ekspeditionen. I januar 2011 startede John Andersen derfor i Egypten jagten efter spor fra Carsten Niebuhrs rejse med hans dagbog i den ene hånd og kamera og iPad i den anden. Hør med, når han fortæller om sin spændende rejse i Niebuhrs fodspor. En tur der førte ham gennem bl.a. Saudi Arabien, Jordan, Syrien og Israel. Fra København over Hviderusland, Ukraine, gennem Østeuropa, rundt i Tyrkiet og til Irak og Indien.

John Andersen er uddannet arkitekt og har gennem 40 år rejst i Grønland og Mellemøsten. Han har været formand for Eventyrernes Klub. Bogen om John Andersens rejse udkommer på Gyldendal i september 2012.

En af det muslimske års vigtigste højtider for shia-muslimer er Ashura, hvor verdens shia-muslimer mindes
Muhammads barnebarn Husayn, der i 680 blev dræbt i et slag ved Kerbala i det nuværende Irak. Husayn var kommet til Irak for at lade sig hylde som leder af det muslimske samfund, men blev i stedet dræbt af den sunni-muslimske kalif Yazid. Gennem tiden har shia-muslimer udviklet særlige ritualer for at mindes Husayns død, og i foredraget fortæller Jørgen Bæk Simonsen om denne shia-muslimske helligdag og dens særlige processioner og ritualer.

Jørgen Bæk Simonsen er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.