2020

Knights, dragons, and demons
in Iran’s modern history
Rasmus Christian Elling

January 22, 2020

Irans moderne historie er historien om en kamp for frihed og uafhængighed præget udadtil af dramatiske sammenstød med vestlig imperialisme og indadtil af progressive og reaktionære tendenser. Når konger, præster, politikere og propagandister med vidt forskellige verdenssyn har skulle bruge farverige metaforer, fandt de dem ofte i fortællingerne om helte og skurke i det episke mesterværk Shahnama (Kongernes Bog), skrevet mellem ca. 977 og 1010 af digteren Firdawsi. I aftenens foredrag vil vi se på eksempler på, hvordan gamle persiske legender – mange af dem at finde i miniaturer i Davids Samling – får nyt liv i moderne politik.

Rasmus Chr. Elling er Iran-forsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Med baggrund i sin forskning har han netop udgivet bogen ”Irans Moderne Historie” (Gyldendal 2019).

From classicism to abstraction – Thorvald Bindesbøll’s works
Mirjam Gelfer-Jørgensen

January 29, 2020

Thorvald Bindesbøll (1846-1908) kan siges at være Danmarks første designer, idet han dækkede alle kunstens og kunsthåndværkets områder – fra arkitektur til bogmærker, fra keramik til tæpper, fra boghåndværk til plakater. Kendt er han for sin etiket til Carlsbergs øl, mindre kendt for sin arkitektur, kirkeudsmykninger eller gravmæler. Foredraget vil understrege hans betydning for datidens kunstindustrielle bevægelse, som han må siges at være en førende eksponent for, noget der fik betydning for efterfølgende generationer.

Mirjam Gelfer-Jørgensen, dr.phil. i kunsthistorie, har tidligere været lektor på Københavns Universitet og overbibliotekar og souschef på Designmuseum Danmark. Hun er forfatter til en række bøger om dansk kunsthåndværk og kunstindustri, og har desuden skrevet om islamisk og jødisk kunst.

What lovely Danish you speak!
Abdel Aziz Mahmou

February 5, 2020

Oplev et indlevende og personligt foredrag inspireret af Abdels prisvindende bestseller, Hvor taler du flot dansk!
Hør om Abdels og hans families kamp for at lykkes i Danmark. Som forældrenes prøvekanin i det nye samfund, og familiens ønske om at blive dansk på den rigtige måde. Grundtvivlen om, hvornår man har gjort nok, og kan man nogensinde det?
Abdel vil også tage os med en tur på sin gøren og laden på de sociale medier, hvor han fortæller, hvordan han tackler hadbeskeder og vrede borgere, der går både efter hans seksualitet og etnicitet.

Abdel Aziz Mahmoud har palæstinensisk baggrund og er aktuelt vært på Go Aften Live på TV 2. Tidligere arbejdet på programmer som Shitstorm (P1), Abdel Mellem Fjender (DR2) og dokumentaren Helvedes Homo (DR).

Ash-Shaheed (The Witness),
an Islamic spiritual journey,
a transformation
Jamal Bendahman

February 19, 2020

Ash-Shaheed (Vidnet), en islamisk spirituel rejse, en transformation
Protagonisten Younes i Jamal Bendahmans debutroman Ash-Shaheed (Vidnet) er født i Marokko og opvokset i et religiøst hjem i et gudsforladt, socialt boligbyggeri i et af verdens lykkeligste lande, Danmark. Hans evige følelse af rodløshed er katalysatoren for en fortælling om fremmedgørelse og transcendering i nutidens København. Det hele udfoldes i form af en individuel, kropslig og sanselig erfaring, fortalt gennem Younes, der hele tiden søger efter mening og transcendens, gennem forskellige euforiserende og spirituelle midler. Disse oplevelser antager en karakter, der kan læses i psykologiske, politiske, sociologiske og kulturelle spor. For hvordan opnår man egentlig følelsen af at være hjemme, hvis ens hjem ikke findes? Man opløser den jordiske virkelighed og transformerer hele universet.

Jamal Bendahman er født i Marokko og opvokset i Danmark. Hans anmelderroste debutroman blev udgivet på Forlaget Gladiator i marts 2019 og blev shortlistet til Munch-Christensens Debutantpris 2019.

Willumsen’s Museum –
An artist’s works
Lisbeth Lund

February 26, 2020

Willumsens Museum – En kunstners værk
Willumsens Museum er et museum for den danske multikunstner Jens Ferdinand Willumsens (1863-1958) grænseoverskridende, storladne, til tider bizarre og ekstreme, figurative kunst, samt hans egne kunst- og billedsamlinger. Willumsen var selv en af hovedkræfterne bag oprettelsen af museet. Allerede i 1920’erne begyndte han at drømme om et museum for sine samlinger. Men der kom til at gå mere end 30 år, før et museumsprojekt blev en realitet. I 1943 tilbød Willumsen den danske stat sin samling af egne værker, sin private kunstsamling samt sit store arkiv med fotografier, bøger, breve, dagbøger og notater med henblik på et museum. Staten og senere Københavns Kommune afslog dog tilbuddet, men Willumsens slægtsby, Frederikssund, slog til, og i 1957 åbnede dørene til det, der i pressen blev kaldt ”det mest moderne kunstmuseum i Danmark”.

Lisbeth Lund har været museumsdirektør på Willumsens Museum siden 2017.

Arabic philosophy,
an introduction
Christian Høgel

March 4, 2020

Det er almindeligt kendt, at en masse videnskab og filosofi blev udtænkt og formidlet på arabisk i middelalderen. Og der florerer en del udsagn om, at ”vi fik det hele fra araberne”. En ny gymnasiebog forsøger at præsentere den arabiske filosofi forståeligt på dansk og dermed forhåbentlig bringe den arabiske filosofi ind i den almindelige diskussion af – og interesse for – filosofi og filosofihistorie. For dér hører den hjemme! Kom og få et indblik i denne historisk vigtige tankeverden.

Christian Høgel er professor MSO i byzantinsk litteratur ved Institut for Historie på Syddansk Universitet og har bl.a. forsket i den tidligst kendte, komplette oversættelse af Koranen (til græsk, før år 870).

The Royal Danish Kunstkammer. On the absolute monarchy’s museum and its Islamic collection
Bente Gundestrup

March 11, 2020

Kunstkammeret blev grundlagt af Frederik 3. omkring 1650. Samlingen var et multimuseum med etnografika fra Mellemøsten, Asien, Afrika og Amerika, oldsager fra Norden og Antikken, middelalderlige kirkeskatte, malerier samt naturalier. De mange genstande blev spredt ved Kunstkammerets opløsning i 1820’erne og findes i dag på fx Nationalmuseet, Rosenborg Slot, Statens Museum for Kunst og Naturhistorisk Museum.
Den ældste del af kunstkammersamlingen blev publiceret i 1991 & 1995 i 3-bindsværket ”Det Kongelige Danske Kunstkammer 1737”. Ved en bevilling fra C.L. Davids Fond og Samling er der nu skaffet midler til publiceringen af de flere tusinde genstande, som kom til Kunstkammeret i årene fra 1737 til 1775.

Bente Gundestrup er cand.mag. i historie og religionshistorie. Hun har gennem mange år været tilknyttet Nationalmuseet som redaktør og konsulent ved flere udstillinger og som forsker af museumshistorie med fokus på Kunstkammeret.

Cancelled: The crystal-clear
heart – L. A. Ring
Henrik Wivel

March 18, 2020

På baggrund af mange års forskning og sin aktuelle biografi fortæller Henrik Wivel om den kanoniserede maler L. A. Ring. Ring, der levede fra 1854 til 1933, er en af dansk malerkunsts mest fascinerende skikkelser, karismatisk som menneske og på én gang krystalklar og gådefuld som kunstner. Ring blev i sin ungdom karakteriseret som “Hæslighedens Apostel”, men udviklede sig til en kunstner, der – med en aldrig svækket radikalitet – satte en skønhed i verden uden lige.
L. A. Ring er repræsenteret i Davids Samling med landskabsmaleriet ”Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk”.

Henrik Wivel er forfatter, dr.phil. og medlem af bestyrelsen for C. L. Davids Fond og Samling.

Cancelled: Opera and piano fill
David’s rooms
Sofie Jensen and Jacob Beck

March 25, 2020

To end the season, we will hear the Royal Opera’s soprano Sofie Jensen sing atmospheric songs from a repertoire of both Danish and foreign pieces that harmonize with the museum’s collection of Danish and European art from the 18th to the 20th century.

Sofie Jensen graduated from the Royal Danish Music Conservatory in 2008 and the Royal Opera Academy in 2011 and was tenured as a soloist at the Royal Theater in 2016. She will be accompanied by the pianist and master of ceremonies Jacob Beck.

The Magical Spinel –
a talk about a
graphic novel

September 2, 2020

Dialogaften mellem forfatter Peter Wandel, illustrator Rasmus Meisler og ordstyrer Marianne Eskebæk Larsen om ”Den Magiske Spinel”, som udkommer på dansk og engelsk den 21. august. Bogens original-tegninger kan opleves på en særudstilling, som åbner samme dag. Den Magiske Spinel er en graphic novel – eller en tegneserie – som på dramatisk og fantasifuld vis søger at levendegøre museets værker.

Marianne Eskebæk er lektor ved KP, tidligere forperson for Dansk Tegneserieråd, læremiddel- og fagbogs-forfatter samt freelance kritiker ved Dagbladet Information. Sidder i bedømmel¬seskomiteen for Nordisk Råds B&U litteraturpris og i juryen for Kulturministeriets Illustratorpris.

Rasmus Meisler er prisvindende illustrator og animator, uddannet fra Danmarks Designskole.

Peter Wandel er cand.mag. i Nærorientalsk Arkæologi og museumsinspektør i Davids Samling.

"The heart had found the nature
of the tree:"
Shahrnush Parsipur’s
"Women without men"
in a world perspective
Nazila Ghavami Kivi

September 9, 2020

I juni 2019 udkom Shahrnush Parsipurs iranske kultklassiker fra 1989 “Kvinder uden mænd” på dansk i Nazila Ghavami Kivis roste oversættelse. Forfatteren Shahrnush Parsipur skildrer fem kvinder i et samfund domineret af mænd og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Nazila Kivi giver en introduktion til bogen, og hvad der gør en iransk roman fra 1989 så aktuel i Danmark lige nu. Bogen blev filmatiseret af instruktør Shirin Neshat i 2009.

Nazila Ghavami Kivi er oversætter, kritiker, ofte anvendt litteraturanmelder på Politiken, ekstern lektor i kønsstudier og redaktør og medgrundlægger af kulturmagasinet Friktion.

The brush and the pistol
The Danish painter
Jens Adolf Jerichau
Mikael Wivel

September 16, 2020

Maleren Jens Adolf Jerichau døde i 1916, for egen hånd og kun 25 år gammel. Men han havde ikke desto mindre arbejdet så målrettet, så intenst og så personligt med sit stof, at hans værk må betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Der var tale om en mærkeligt suveræn udfoldelse, som i de sidste fire år af hans korte liv førte billeder med sig af en fuldkommen overrumplende originalitet.
Jerichaus skæbne er elementært bevægende – for ham var liv og værk to sider af samme sag, og Mikael Wivel skelner da heller ikke mellem disse to størrelser i sin monografi fra 2019 om den unge, døde maler.

Mikael Wivel er kunsthistoriker og dr.phil. med en disputats om maleren Niels Larsen Stevns. Han har tidligere arbejdet som kunstkritiker ved Information og Weekendavisen, som museumsinspektør ved Ordrupgaard og som forskningslektor på Københavns Universitet. Han har skrevet monografier om danske kunstnere fra Christen Købke og Carl-Henning Pedersen til Per Kirkeby og Kurt Trampedach, samt oversigtsværker om såvel dansk som færøsk kunst. Blev i 2012 tildelt N.L. Høyen Medaljen af Det Kgl. Danske Kunstakademi for sin indsats.

The Djurhuus Collection – an art collection of our time
Leif Djurhuus

September 23, 2020

Djurhuus Collection er en privat kunstsamling, ejet af advokat Leif Djurhuus. Samlingen afspejler Djurhuus’ lidenskab for samtidskunst inden for et bredt spektrum af forskellige medier. De fleste af værkerne er skæve og udfordrende og ligger ofte på grænsen mellem det humoristiske og det morbide. Den rummer dog også mere stilfærdige og konceptuelle værker, men Leif Djurhuus er først og fremmest tiltrukket af værker, der har et stærkt udtryk og som levner plads til den gode og kontrære historie. Fokus er en stor interesse i de vilkår, der gælder for det at være moderne menneske og rigdommen i at kunne stille spørgsmål på tværs af normer og værdier uden nødvendigvis at give et svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Den har plads til det absurde, til at det grimme kan være smukt, og at det tilsyneladende værdiløse kan vise sig at blive utrolig meget værd.

Leif Djurhuus virker som advokat i København. Han købte sit første kunstværk i 1985 – et maleri af Svend Dalsgaard – og kunstsamlingen er vokset betragteligt siden og har været udstillet flere gange.

The shadow dancer
A talk between the author Sara Omar and the
cultural journalist Gudrun Marie Schmidt

September 30, 2020

Sara Omar gæster Davids Bazar for at fortælle om sin seneste bog ”Skyggedanseren” fra Politikens Forlag (2019): ”KURDISTAN, 1994: Frmesk er holdt op med at tale og spise. Hun tegner voldsomme tegninger og lemlæster sine dukker. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv”.

Sara Omar er en dansk-kurdisk romanforfatter og den første internationalt anerkendte kvindelige romanforfatter fra Kurdistan. Hun debuterede i 2017 med romanen ”Dødevaskeren”.

Like the lily and the rose – a lecture about Persian poetry and its significance for Iran’s culture
Emil Madsen Brandt

November 11, 2020

I Iran læses århundreder gammel, ja endda tusindårig, poesi den dag i dag af et stort og begejstret publikum. Hvad handler de klassiske digte om, og hvad betyder de for iransk kultur? Gennem en præsentation af digterne Hâfez og Ferdowsi, der anses for henholdsvis lyrikkens og den episke digtnings mestre, stiller aftenens foredrag skarpt på disse spørgsmål. Foredraget er på dansk, men for at give et indtryk af poesiens rytme og melodi reciteres udvalgte eksempler også på originalsproget.

Emil Madsen Brandt arbejder som sproglærer og er kandidat i kunstteori og formidling. Han har undervist i persisk sprog ved Universitetet i Oslo samt persisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet.

The crystal-clear heart –
L. A. Ring
Henrik Wivel

November 18, 2020

Dette foredrag blev aflyst i foråret på grund af coronakrisen, hvorfor vi er glade for at kunne programsætte det til efteråret.
På baggrund af mange års forskning og sin aktuelle biografi fortæller Henrik Wivel om den kanoniserede maler L. A. Ring. Ring, der levede fra 1854 til 1933, er en af dansk malerkunsts mest fascinerende skikkelser, karismatisk som menneske og på én gang krystalklar og gådefuld som kunstner. Ring blev i sin ungdom karakteriseret som “Hæslighedens Apostel”, men udviklede sig til en kunstner, der – med en aldrig svækket
radikalitet – satte en skønhed i verden uden lige.
L. A. Ring er repræsenteret i Davids Samling ved landskabsmaleriet ”Indhegnede grønninger ved en gård
med en storkerede på taget, Skærbæk”.

Henrik Wivel er forfatter, dr.phil. og medlem af bestyrelsen for C. L. Davids Fond og Samling.

Homeland
Concert with Isam Bachiri

November 25, 2020

Homeland – a concert with Isam Bachiri (Outlandish):
The man with the full and nuanced soul voice plays pieces from his critically acclaimed Danish début album “Institution,” hits from his long career, and completely new Danish material.
The audience can look forward to an intimate concert experience in which the charismatic singer strikes and touches listeners with his powerful stories about life and everyday living. He creates songs with great value by looking inward and appealing to the listeners through their hearts. For Isam B there is always something at stake in meeting his audience and life in general, when it is a matter of awakening our awareness, being open to change, and getting the best out of life.